I næsten hele sit liv har den lidt over et år gamle Marco Trawel været anbragt uden for sit hjem.
Men nu skal det afgøres i Landsretten, om den anbringelse overhovedet er korrekt.
»Jeg tror ikke helt, det er gået op for os endnu. Men vi er rigtig glade for det,« siger Marcos mor Heidi Trawel til B.T.
Grunden til, at sagen om Marco Trawel nu skal for Landsretten, er fordi han ikke bare er en helt almindelig dreng.
Marco Trawel lider nemlig af en meget sjælden sygdom, som går under navnet Leighs syndrom. Han har derfor ikke meget tid tilbage at leve i.
Netop derfor mener hans to forældre Heidi og Bo Trawel, at Marco i første omgang aldrig skulle være blevet tvangsfjernet, og at de to nu sammen bør varetage den primære omsorgsopgave.
»Vi mener bestemt ikke, at Marco skal være anbragt mere. Vi mener, at han bør være sammen med os. Om det så bliver hjemme hos os eller som indlagte på Odense Universitetshospital betyder ikke noget. Vi vil bare gerne have vores søn på fuld tid,« siger Heidi Trawel.
Lige nu har de to forældre samvær med deres søn tre gange om ugen i halvanden time ad gangen. Men de mener ikke, at det vil være et problem for dem, at skulle tage sig af Marco på fuld tid.
»Det er rigtig hårdt som forældre at vide, at hvert minut går til spilde. Der er så meget tid med Marco, som vi går glip af, og hvor vi reelt ikke ved, om vi kommer til at se ham igen,« fortæller Heidi Trawel.
Det er første gang nogensinde, at der skal tages stilling til en sag som Marcos, der altså handler om et barn med en sjælden sygdom, som er blevet anbragt.
Hvis I mener, at I kan tage vare på Marco, hvorfor blev han så anbragt i første omgang?
»Det blev vurderet, at Bo og jeg selv ikke kunne skabe øjenkontakt med Marco, og derfor blev han anbragt uden for hjemmet. Men det har jo senere vist sig, at den manglende øjenkontakt skyldes Marcos sygdom, og derfor skulle han aldrig være blevet fjernet fra os,« siger Heidi og tilføjer:
»Vi gjorde opmærksom på fra starten, at der var noget galt med Marco, men først efter han blev tvangsfjernet, blev hans sygdom opdaget. Og der var det for sent at redde ham.«
Om hele sagen omkring Marco Trawels anbringelse har Faaborg-Midtfyn Kommune tidligere i et skriftligt svar skrevet:
»Udover at være en dybt ulykkelig sag, er det også en meget kompleks sag. Vi hverken kan eller vil som kommune udtale os om kompleksiteten i sagen eller om de konkrete forhold, der foreligger i sagen.«
Udover Marco har Heidi og Bo Trawel fire andre børn fra tidligere forhold – to hver. Begge Heidi Trawels to drenge er ligesom Marco anbragt uden for hjemmet.
Kan du ikke godt forstå, at når du allerede har to børn anbragt uden for hjemmet, så kan det være svært at tænke, at Marco ikke også er anbragt med rette?
»Nej, det kan jeg overhovedet ikke forstå, for de tre anbringelser har intet med hinanden at gøre. Der er tale om tre vidt forskellige mennesker. Og jeg mener stadig ikke, at Marco nogensinde skulle være anbragt uden for hjemmet.«
I den forbindelse fortæller Mette Valentin, der er partsrepræsentant for Bo og Heidi Trawel, at der ikke kan eller skal sås tvivl om, hvorvidt Heidi er en god mor. For det mener Mette Vallentin bestemt, at hun er.
»Heidi ser begge drenge og har samvær med dem hjemme – den ældste på 12 er både på weekends og ferier hjemme og i forhold til nr. 2 optrappes samværet støt og roligt. Der er i begge tilfælde ingen bekymringer for om Heidi kan være tilstrækkeligt tryg – kærlig og omsorgsfuld overfor sønnerne. Det ER hun. Heidi ER en god mor!,« skriver Mette Vallentin i en kommentar.
Så I mener stadig, at I er de rette til at tage jer af Marco?
»Ja, det mener vi klokkeklart. Vi kan godt tage os af vores egen søn,« siger Heidi Trawel.
Tilbage for forældrene er nu bare at vente på, at sagen kan blive ført. Men tid er som nævnt ikke det, Bo og Heidi Trawel har mest af.
»Marcos sygdom går jo kun i en retning. Vi ved, at han skal dø en dag, vi ved bare ikke hvornår. Og det er rigtig hårdt at gå i den uvished,« afslutter hun.
