Vi er efterhånden vant til det - mundbindet.

For mens smitten buldrer derudaf, er mundbindet blevet en fast del af vores hverdag igen. Nu skal du bruge det endnu flere steder.

Det skriver Aarhus Kommune på Facebook.

Fra 19. december skal alle forældre og besøgende i dagtilbud, skoler og fritidstilbud bære mundbind eller visir, når de afleverer og henter børnene.

Det gælder også besøgende på Borgerservice og biblioteker samt i forenings- og idrætslokaler.

Besøgende i fællesområder på plejehjem og lokalcentre skal også bruge mundbind eller visir.

Aarhus Kommune skriver, at de nye mundbindsregler er led i de strammere corona-anbefalinger.

Medarbejdere i visse kommunale funktioner kan eller skal også bære mundbind eller visir, lyder det desuden.

»Sammen med flere tests og gode corona-vaner skal det være med til at bringe smitten ned.« skriver kommunen i opslaget.