Den historiske julepynt, de mange julelanterner og de nøje opstillede boder er der stadig. Men den sidste gæst har forladt de brostensbelagte gader i Den Gamle By for i år.
Som følge af de seneste coronarestriktioner er museet blevet lukket ned fra søndag 19. december.
»Det er simpelthen så trist det her. Og helt ærligt, store dele af Den Gamle By er udendørs, og det er et meget stort sted. Jeg har svært ved at se, det netop er os, der skulle lukke, når så meget andet holder åbent,« siger museumsdirektør Thomas Bloch Ravn og uddyber:
»Jeg må ikke gå i Den Gamle By, hvor der er pænt med plads – til gengæld må jeg sidde med ni mennesker, jeg ikke kender, i et lokale på 20 kvadratmeter og drikke mig fuld til klokken 22. Jeg kan simpelthen ikke forstå det.«
Han er ikke kun ærgerlig over det på museets vegne.
»Der er en masse mennesker, der mister oplevelsen af at komme i Den Gamle By, som de havde set frem til. Og det er ærgerligt for personalet. De har simpelthen ligget vandret og knoklet. Folk har arbejdet i måneder på det her, og så bliver det lukket ned nu,« siger han.
Museet bliver også ramt økonomisk af nedlukningen.
»Vi mister måske 30-40.000 gæster i perioden fra nu til nytår. Det er jo vores højsæson. Februar-marts er vores lavsæson, som vi måske kommer til at åbne lige op til. Det er nu, vi skulle tjene det, vi skulle leve af den kommende tid,« siger Thomas Bloch Ravn.
Han understreger, at han er glad for de kompensationsordninger, der er lavet. Det rækker bare ikke. Museet skal nemlig selv betale 25-30 procent af de hjemsendte medarbejderes løn. Og den løn skulle være dækket af billetindtægter – som de lige nu må se langt efter.
Thomas Bloch Ravn fortæller, at museet har været lukket cirka otte måneder i alt over de seneste to år.
»Hver gang vi lukker ned, stopper vedligeholdelsen af historiske bygninger og udstillinger. It begynder at sætte ud. Registrering af museumssamlinger står stille. Forskning står stille. Vi skubber en kæmpemæssig pukkel af arbejde foran os,« siger Thomas Bloch Ravn og tilføjer:
»Den Gamle By er som et isbjerg: Der ligger en meget stor del af usynligt arbejde under overfladen for at give gæsterne den oplevelse. Det kan godt være, Den Gamle By ender med at være vingeskudt med det kæmpe genopretningsarbejde, der ikke er penge til.«
Han er særligt ærgerlig over, at Den Gamle Bys gode økonomi nu rammer dem.
»Der er noget kultur, som i høj grad er offentligt finansieret. Vi får også noget, men for hver fem kroner skal vi selv skaffe fire. Vi har været stolte af og er blevet rost for at tjene mange penge og har lavet en stærk museumsoplevelse, men det er blevet vores akilleshæl,« siger han og fortsætter:
»Det er paradoksalt, at det er de folkekære oplevelser, som bliver hårdest ramt, fordi vi har været så populære, at folk gerne vil betale for det – så vi ikke har modtaget meget støtte. Det rammer os nu.«
Thomas Bloch Ravn havde håbet, at de selv var kommet restriktionerne i forkøbet ved deres egne tiltag.
»Vi håbede, man ville lave restriktioner. Vi lavede det selv på forhånd. Vi nedsatte antallet på vores største dage, indførte coronapas for medarbejderne, lavede aftenåbent, så vi fordelte gæsterne. Vi har gjort alt, man kunne. Så føler jeg, det er ekstra ærgerligt, når vi har gjort så meget, at vi også bliver ramt her,« siger han.
Han fortæller, at de ved nedlukningen for halvandet år siden måtte skære medarbejderstaben med 28 mand. Derfor er det vigtigste fokus nu at bevare personalet.
