I næsten fire uger har Kunstmuseum Brandts været dækket af farvestrålende stof og garn.
Men snart vil man igen som forbipasserende have frit udsyn ind til Brandts Klædefabrik. Alle de farvestrålende snore skal nemlig søndag pilles ned igen.
Og i den proces kan du score dig en masse garn, som du kvit og frit kan tage med hjem.
Det farvestrålende tråde har alle været en del af Karoline H. Larsens kunstværk, som fik navnet 'I tråd med Klædefabrikken'. Og i alt 60 kilometer stofgarn kastet ind mellem hinanden i ét virvar af farver udgjorde altså værket.
Nedtagningen af de mange kilometer garn kommer til at foregå i tidsrummet 10:30 til 15:30 10. oktober.
Og der er altså ingen begrænsning på, hvor meget garn du må slæbe med hjem.

Garnet stammer alt sammen fra genanvendte bomulds-t-shirts, og udstillingen, som hun selv kalder 'Collective Strings' er én, som Karoline H. Hansen har opstillet i efterhånden mange år. Hun startede nemlig i 2005 i Cape Town.
»Stedets karakter og menneskene gør det forskelligt fra gang til gang, så jeg fortsætter med at opsætte Collective Strings, som startede i 2005 i Cape Town,« siger Karoline H. Larsen selvom sit kunstværk.



