Nellie er gymnasieelev: 'Jeg har fået det værre under karantænen'

Hver morgen står Nellie Marott Normann op. Det vil sige, hun børster tænder, tager nattøj på, tænder for computeren og går i skole.

»Jeg er monstertræt og mangler motivation. Nogle dage sidder jeg i sengen hele dagen.«

Ligesom alle andre 1.g’ere, 2.g’ere og 1.hf'ere har 16-årige Nellie Marott Normann været hjemme siden 12. marts. Men 70 dage i hjemmeskole har på ingen måde gavnet hende - tværtimod.

I dag beslutter politikerne på Christiansborg, om gymnasieeleverne skal have lov at komme tilbage i skole.

Egentlig var regeringens plan, at de elever, der ikke bliver studenter til sommer, først skal tilbage i skole til august. Altså efter fem måneder i karantæne.

Nu åbner Mette Frederiksen for, at de måske kan komme afsted allerede nu.

Nellie Marott Normann er splittet:

»Det er nemt for mig at blive i sofaen. Men det vil være så meget bedre for mig - og alle andre gymnasieelever - at komme afsted,« siger hun.

På den ene side er der intet, hun hellere vil, end at gå i skole igen. På den anden side vil hun helst være fri. Dén følelse får mere magt for hver dag, der går.

Nellie Marott Normann har angst. Det havde hun også før coronaen, men hendes tilstand er blevet forværret af, at hun nu har været hjemme i mere end to måneder.

»Inden karantænen klarede jeg mig godt. Jeg har fået det meget værre af, at jeg kun har siddet herhjemme. Jeg har ikke andet at lave end at overtænke - og så bliver det automatisk værre.«

De tanker, der fylder lige nu, handler om, hvornår, hun igen skal afsted.

Beslutter politikerne, at hun først skal i skole efter sommerferien, kan hun slappe af.

»Så skal jeg ikke gøre noget, som vækker min angst.«

Men hun ved, at det ville være bedre, hvis politikerne beslutter det modsatte.

»Det ville hjælpe mig til at komme ud af trancen, jeg lever i. Men nu er det blevet så svært, at jeg næsten håber, at jeg ikke skal afsted.«

Før corona-udbruddet bevægede Nellie Marott Normann sig meget i løbet af dagen, hun gik til og fra skolen og var sammen med venner efter skole.

»Det gør jeg slet ikke mere. Jeg er kommet så meget ud, som jeg har orket, men min energi er svækket. Jeg bevæger mig næsten ikke, og det er en kamp at komme ud af døren.«

Hun er langt fra alene om at kæmpe med eftervirkninger af karantænen. En undersøgelse fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning viser, at seks ud 10 elever føler sig mere ensomme nu, end før nedlukningen.

»Vi har brug for de sociale fællesskaber, og det kræver, at vi kommer tilbage til gymnasiet. Derfor skal gymnasieeleverne prioriteres i de kommende forhandlinger om genåbningen,« siger formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Martin Mejlgaard.

Da Mette Frederiksen på et pressemøde meddelte, at Danmark lukkede ned, så Nellie Marott Normann frem til nogle stille dage derhjemme.

Hun tænkte, at det blev hyggeligt at få tid til at være sammen med sine tætteste veninder.

»Men der blev vendt 180 grader rundt på min hverdag.«

I begyndelsen var det grænseoverskridende at skulle møde lærerne og kammeraterne i det virtuelle rum Zoom. Nu er hun blevet vant til det, og skoledagen fungerer.

Det, der mangler, er frikvartererne. Turene til og fra skole. Den tid, hvor hun før mødtes med sine venner og veninder og talte om løst og fast. Om alt det, der ikke er livsvigtigt, men som er livgivende.

Nu bruger hun frikvartererne på at gå i køkkenet og spise, eller også bliver hun bare siddende i sofaen og venter - på næste time.

»Jeg føler, at jeg går rigtigt meget i skole. Men det er rimeligt ensformigt mange af timerne, og efter skole laver jeg lektier.«

Under karantænen har hun set sine tætteste veninder og gået ture med dem.

»Men jeg har mistet kontakten til de venner, som jeg ikke er så meget sammen med. Dem savner jeg rigtigt meget.«

Hun savner sine klassekammerater og sine lærere og at have ‘sjove, skøre samtaler’.

»Man undervurderer, hvor meget det betyder. Det er vores hverdag. Det er meget vigtigere, at vi kan komme i skole, end at nogen kan komme på museum eller gå på café.«