Birthe Engesgaard er både vred og ked af det.
I flere år har hun og hendes nu afdøde mand kæmpet for at få naboens hus bygget om eller revet ned.
Uden resultat. Det er på trods af, at byggeriet ligger for tæt på skel og også er alt for højt.
»Vi var meget glade for vores hus. Pludselig røg vores sol, og vores hus er nu henlagt i skygge meget af dagen. Man føler sig afmægtig og retsløs,« siger Birthe Engesgaard, der er 85 år.
Birthe Engesgaards hus ligger i Gilleleje i Nordsjælland, og naboens hus blev opført helt tilbage i 2010.
Huset vækker opsigt, fordi det er meget højt og aflangt. Udefra ligner det to huse, der er sat sammen.
Da B.T. er på besøg denne formiddag, kan byggeriet både ses og mærkes. Birthe Engesgaards køkken er henlagt i delvis mørke, selv om solen skinner udenfor.
Birthes mand, Bent, døde i december 2018, og nabohuset fyldte i den grad de sidste otte år af hans liv.
»Min mand sagde, det var håbløst at blive ved med kæmpe. Det kom til at fylde meget i hans liv, og det fylder fortsat i mit liv,« siger Birthe Engesgaard.
Hendes sag vækker opsigt, fordi naboens hus er opført i strid med byggeloven.
Dels ligger huset alt for tæt på skel. Flere steder er der kun en meter til skellet, selv om loven foreskriver, at byggeri skal ligge 2,5 meter fra skel, som er den linje, der skiller to nabogrunde.
Dels overskrider byggeriet det såkaldte højdegrænseplan. Det er en regel, der skal sikre, at der ikke bygges højt tæt på naboen.
Alligevel står byggeriet der stadig.
Sagen kommer, dagen efter at B.T. kunne fortælle om Henrik Aagaard fra Rønde, som har mistet sin udsigt til Kalø Vig på grund af naboens kæmpebyggeri, som i første gang var i strid med lokalplanen og byggeloven. Men naboen har ifølge Henrik Aagaard bare fået løbende dispensationer af kommunen.
Mønstret er et generelt problem, siger formand for Parcelhusejernes Landsforening Allan Malskær.
»Når først et byggeri står der, så bliver det også stående. Det er hovedreglen. For så vil det koste for meget at rive det ned eller lovliggøre det. Det er bedre at få tilgivelse end tilladelse,« siger han.
I Birthe Engesgaards tilfælde klagede hun og hendes mand sammen med et andet nabopar til Statsforvaltningen, og de fik medhold i, at de skulle have været partshørt.
Derfor blev byggeriet midlertidigt standset.
Efterfølgende lod kommunen Birthe Engesgaard og hendes mand samt det andet par gøre indsigelser.
Men kommunen dispenserede blot fra reglerne eller henviste til, at byggeriet 'efter en helhedsvurdering' var okay. Det fortæller en anden nabo, Jens Poicot, som også har direkte indbliksgener i sin have og i sit hus på grund af byggeriet.
»Det er kommunalt enevælde. Selv om byggeriet er i strid med byggeloven, så sørger kommunen bare for efterfølgende at lave de nødvendige procedurer og give dispensation. Så har kommunen sin ryg fri. Vi har været fuldstændig retsløse,« siger Jens Poicot.
Han fortæller, at kommunen løste udfordringen med byggeriets højde ved at måle fra soklen i stedet for at måle fra terræn. Og vupti: Så var byggeriet 1,20 meter lavere. Ikke i virkeligheden, men på papiret.
Efter skriverier i den lokale presse endte sagen i byrådet i Gribskov, hvor et spinkelt flertal stemte for, at huset skulle blive stående.
Venstre var et af de partier, der var imod. Byrådsmedlem for Venstre Jannich Petersen siger:
»Vi stillede forslag om, at byggeriet skulle rives ned. Det var der ikke flertal for. Jeg mener, at retstilstanden i de her sager er udfordret,« siger han og tilføjer:
»Jeg var selv på besøg hos Bent og Birthe Engesgaard i sin tid, og det var ikke nogen rar fornemmelse at se på det nye byggeri fra deres have. Det er et meget voldsomt byggeri.«
Sagen gør dog ikke det store indtryk på ejeren af det generende hus, Birger Gerhard Scheufens:
»Nu er huset sat til salg. Har jeg opgivet? Det er ubehageligt at bo blandt naboerne. Byggeriet er helt efter lovhjemlen. At man så vælger at køre denne hetz, det er tæt på personforfølgelse. Naboerne er blevet hørt i denne sag,« siger Birger Gerhard Scheufens, der har en lokal brillebutik og ejer flere ejendomme i området.
Borgmester i Gribskov Kommune Anders Gerner Frost (K) ønsker ikke at udtale sig i sagen. Han henviser blandt andet til, at han mener, at sagen er gammel. Desuden har Statsforvaltningen i den anden afgørelse i sagen – efter naboerne var blevet partshørt – blåstemplet kommunens sagsbehandling.
