Hvis Tivoli får sine storstilede planer om en bypark realiseret, bliver en af hovedstadens mest trafikerede veje spærret. Det vækker bekymring hos beboere på de nærliggende gader, som ville blive mere trafikeret.

»Det øjeblik, man sætter en prop i sådan en central trafikåre, vil trafikken bare flytte sig et andet sted hen.«

Sådan lyder det fra Niels Agerholm, trafikforsker på Aalborg Universitet.

»Det vil sige, at der kommer mere kø og flere trafikale problemer andre steder,« vurderer han.

Martin Johansen er en af de naboer, som er bange for, at Tivolis mulige bypark på Vesterbrogade vil skabe øget trafik på andre veje.
Martin Johansen er en af de naboer, som er bange for, at Tivolis mulige bypark på Vesterbrogade vil skabe øget trafik på andre veje. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

En vurdering, der skaber bekymring for flere beboere på Bernstorffsgade, som vil være en af de mest oplagte veje at vælge, hvis Vesterbrogade bliver lukket ned.

»Det er foruroligende for et af de mest centrale områder i København, at der nu kan forventes en stærkt øget trafik,« siger beboer Martin Johansen.

Ifølge ham giver det igangværende byggeri til Danske Banks hovedsæde på den gamle postgrund ved selvsamme gade allerede trafikale problemer. Tivolis bypark kan derfor være det, der får bægeret til at flyde over.

»Planerne i sig selv kan være fine nok, og der kan endda ligge en god bagtanke bag, men trafikafviklingen bliver nødt til at være gennemtænkt. Vi har de seneste år oplevet decideret kø-kørsel og trafikprop i de travle timer, så det er bekymrende, at trafikken nu kan blive væsentlig forringet.«

Radiovært Ditte Okman er ikke begejstret for, at Tivolis planer om en bypark på Vesterbrogade kan medføre øget trafik på de nærliggende københavnske gader.
Radiovært Ditte Okman er ikke begejstret for, at Tivolis planer om en bypark på Vesterbrogade kan medføre øget trafik på de nærliggende københavnske gader. Foto: Claus Bech
Vis mere

Også radiovært Ditte Okman, der bor i indre København, er chokeret over, at Københavns Kommune ikke virker afvisende over for Tivolis planer.

»Bernstorffsgade​ og H.C. Andersens Boulevard er de eneste alternative veje, man kan tage, og trafikken er allerede maksimeret på Bernstorffsgade​, så jeg kan slet ikke se, hvordan det skulle kunne lade sig gøre,« siger hun og fortsætter:

»Nu skal jeg passe på, hvad jeg siger, men når man er Tivoli eller Danske Bank, er der åbenbart ingen grænser for, hvad man kan smøre forvaltningen med af egne gode idéer.«

Jørgen Munk, der ligeledes bor på Bernstorffsgade​, er også skeptisk over for en mulig bypark på en af hovedstadens mest kendte gader.

»Jeg synes, det er elendige planer,« lyder det kontante svar.

For ham er det især manglende parkeringspladser, der får ham til at råbe vagt i gevær.

»Man kan ikke parkere herinde i forvejen, når Tivoli har åbent, og det ser så ud til kun at blive værre nu. Det synes jeg er ærgerligt.«

Ifølge trafikforsker Niels Agerholm er det ikke et spørgsmål om, hvorvidt en bypark på Vesterbrogade vil skabe trafikpropper andre steder, men nærmere et spørgsmål om, hvorvidt kommunen vil tillade det.

»Det er dybest set en politisk beslutning, hvor meget kø de vil tillade. Man skal huske på, at den tid, folk sidder i bilen, fordi de ikke kan komme frem, skal betales et andet sted,« siger han og fortsætter:

Sådan vil byparken skulle se ud, hvis den bliver en realitet.
Sådan vil byparken skulle se ud, hvis den bliver en realitet. Foto: Tivoli
Vis mere

B.T. har været i kontakt med Dorthe Weinkouff Barsøe, underdirektør for Brand & Kommunikation hos Tivoli for at høre, hvad hun siger til den bekymring, som de lokale københavnere har.

»Det her projekt er lagt ud som en vision. Det vil sige, at vi ikke er gået i detaljer og lavet de endelige og færdige trafikanalyser. Og det er heller ikke os, der skal lave dem,« siger hun og fortsætter:

»Vi har i virkeligheden bare lagt det ud som en idé, og det er helt naturligt, at der kommer nogle spørgsmål i forlængelse af det - f.eks. om trafik. Det er vi ikke overraskede over. Men det er næste fase i processen, og vi er klar til at tage dialogen.«