Tvangstest, tvangsisolation og mere information. Forslagene til, hvordan man får smitten ned blandt de ikkevestlige indvandrere, som lige nu er overrepræsenteret i coronastatistikken, er mange.

Ifølge Rune Hartmann, professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet og ekspert i vacciner, vil det dog smittefagligt give mening at vaccinere beboerne i ghettoområderne før den øvrige del af befolkningen, som er under 65 år og ikke i risikogrupperne.

Det bakker Mustafa Özrürk, der er bestyrelsesmedlem i Ishøj Kulturhus og Moské, op om.

»Jeg synes faktisk, det giver mening, det er vi åbne over for. Vi vil også gerne hjælpe til, hvis regeringen skulle beslutte det, og der skulle komme en kampagne om det. Så vil vi være behjælpelige med at få budskabet ud til områderne,« siger Mustafa Özrürk.

Smitten i ghettoerne eksploderer flere steder. Derfor kan det give mening at vaccinere beboerne i de områder først., mener professor Rune Hartmann.
Smitten i ghettoerne eksploderer flere steder. Derfor kan det give mening at vaccinere beboerne i de områder først., mener professor Rune Hartmann. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Debatten om, hvordan smittetallet bliver sænket blandt ikkevestlige indvandrere, kommer, efter at Statens Serum Institut fremlagde en rapport, hvori det fremgår, at hver fjerde coronasmittede er ikkevestlig indvandrer.

Samtidig har Odense Kommune fremlagt incidenstal for Vollsmose, der er på ghettolisten. Tallet er hele 973 pr. 100.000 indbyggere.

Mustafa Özrürk er bevidst om tallene, og så længe en vaccine ikke er tvang, er han med på ideen.

»Det skal ikke påduttes, men det giver mening at sætte indvandrerne først. Hvis det ellers er til fare for de andre grupper her i landet, så synes jeg faktisk, det giver mening,« siger Mustafa Özrürk.

Abildgårdskolen. Vollsmose på Fyn torsdag den 4. marts 2021. En plakat opfordrer alle til at blive testet
Abildgårdskolen. Vollsmose på Fyn torsdag den 4. marts 2021. En plakat opfordrer alle til at blive testet Foto: Tim Kildeborg Jensen
Vis mere

Professor Rune Hartmann forklarer, at det kan give mening at prioritere ghettoområderne.

»I øjeblikket vaccinerer vi de ældre og dem i risikogrupperne. Når vi er færdige med det, så ville det ud fra en rent faglig vurdering give mening at vaccinere borgere i de socialt udsatte områder,« siger han.

Hvorfor smitten lige er så høj blandt ikkevestlige indvandrer, er der mange meninger om. Mustafa Özrürk tror først og fremmest, det handler om, hvilke erhverv netop denne befolkningsgruppe besætter.

»Indvandrere og efterkommere er ofte i servicebranchen, hvor man ikke kan arbejde hjemmefra. Det, tror jeg, gør den store forskel. Man er mere udsat som buschauffør, for eksempel. Jeg håber i hvert fald, det er sådan, det hænger sammen,« siger Mustafa Özrürk.

Danskerne drømmer om vaccinen. Skal beboerne i ghettoerne foran i køen, fordi smitten eksploderer i de områder?
Danskerne drømmer om vaccinen. Skal beboerne i ghettoerne foran i køen, fordi smitten eksploderer i de områder? Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

At der kan gemme sig noget kulturelt i det også, vil han ikke afvise. For han ved godt, at denne befolkningsgruppe er meget socialt anlagt, som han selv beskriver det.

Dog mener han, at ikkevestlige indvandrere bestemt er klar over coronatruslen og tager den seriøst, så hans opfattelse er faktisk, at man i de ikkevestlige miljøer – i Ishøj i hvert fald – er begyndt at ses mindre og være mindre sociale.

»De har været meget sociale før, men nu kan de se alvoren. Det er sådan, jeg oplever det,« siger Mustafa Özrürk, der primært kommer i de tyrkiske kredse.

Hvem det helt konkret er, der stadig ikke kan finde ud af at holde afstand og blive testet, ved han i hvert fald ikke.

»I vores omgangskreds og hos dem, jeg taler med, hørte jeg først i starten af corona, at den ene og den anden blev smittet. Det hører jeg ikke mere,« siger Mustafa Özrürk.