Siden smittetrykket er så voldsomt i ghettoerne, er det en god idé at vaccinere beboerne i disse områder før den øvrige del af befolkningen, som er under 65 år og ikke i nogle risikogrupper.

Det vurderer Rune Hartmann, professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet og ekspert i vacciner.

»I øjeblikket vaccinerer vi de ældre og dem i risikogrupperne. Når vi er færdige med dem, så ville det ud fra en rent faglig vurdering give mening at vaccinere borgere i de socialt udsatte områder,« siger Rune Hartmann.

Han understreger, at han ikke udtaler sig om, hvad han mener, at man skal gøre politisk. Han taler alene ud fra en konkret sundhedsfaglig vurdering.

Danskerne drømmer om vaccinen. Skal beboerne i ghettoerne foran i køen, fordi smitten eksploderer i de områder?
Danskerne drømmer om vaccinen. Skal beboerne i ghettoerne foran i køen, fordi smitten eksploderer i de områder? Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Smittetrykket eksploderer i flere udsatte boligområder, hvor der er mange indvandrere. I Vollsmose er det såkaldte incidenstal 973 pr. 100.000 indbyggere, hvor det i hele Odense Kommune er 113. Det havde været under 100, hvis man tog Vollsmose ud af ligningen.

Tidligere har vi set store lokale smitteudbrud i områder med mange indvandrere i Ishøj og Kolding.

»Vi ser et meget højt incidenstal i områder, som for eksempel Vollsmose, hvor der bor mange indvandrere. Det samme mønster går igen i hele Europa. Mange af borgerne i de områder arbejder som buschauffører, kører taxa eller arbejder i hjemmehjælpen. De møder mange mennesker i deres dagligdag,« siger Rune Hartmann og fortsætter:

»Hvis vi vaccinerer beboerne i de områder først, så sætter vi simpelthen ind, hvor smittetrykket er størst, og hvor vi får mest ud af det. Rent sundhedsfagligt giver det god mening.«

Abildgårdskolen. Vollsmose på Fyn torsdag den 4. marts 2021. En plakat opfordrer alle til at blive testet
Abildgårdskolen. Vollsmose på Fyn torsdag den 4. marts 2021. En plakat opfordrer alle til at blive testet Foto: Tim Kildeborg Jensen
Vis mere

Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i infektionsimmunologi ved Københavns Universitet, er enig i Rune Hartmanns vurdering. Men han tilføjer, at der også skal sættes andre tiltag i værk.

»Jeg kan godt se, at hvis man tager ghettolisten og simpelthen systematisk vaccinerer der, så får man sat ind, hvor man kan se, at incidenstallet har været højt adskillige gange,« siger han og fortsætter:

»På samme måde giver det mening, at når man når til den del af befolkningen, som ikke er i risikogrupperne eller har samfundskritiske funktioner, så starter man med de 18-30-årige. Det skyldes, at den gruppe bærer epidemien mere frem end de andre aldersgrupper,« siger han.

Jan Pravsgaard Christensen forklarer dog, at der bør sættes yderligere ind i ghettoområderne.

»Vi er nødt til at sætte ind med informationsarbejde i de områder. For eksempel tage fat i forskellige interessegrupper og gå fra dør til dør og tale med beboerne. Hvis man blot hegner folk inde i 14 dage, så fjerner man måske smitten, men så dukker den bare op igen,« siger han.

Lone Simonsen, epidemiolog og professor i folkesundhedsvidenskab ved Roskilde Universitetscenter, er dog ikke lun på at sætte ghettoerne foran i køen på vaccineområdet.

»Jeg tænker ikke, det er en god idé. Skal man begynde at segmentere befolkningen, så kan vi også starte med at vaccinere mænd før kvinder. Mænd dør dobbelt så ofte af corona, som kvinder gør,« siger hun.

»Der er mange små ting, men den helt afgørende og meget store faktor her er alder. Alder betyder meget mere end alt andet. Derfor mener jeg, at man skal fortsætte med at vaccinere efter det,« siger hun.