Birgitte Ingwersens 28-årige datter begik for et halvt år siden selvmord, efter hun i årevis havde forsøgt at få hjælp til at slippe af med sin spiseforstyrrelse. Men hjælpen var ikke god nok.

»Det skriger jo til himlen, at der er så få kvalificerede behandlings- og rehabiliteringstilbud til de spiseforstyrrede, som ikke reagerer på standardbehandling,« sagde Birgitte Ingwersen torsdag i en artikel i B.T.

Hos Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade oplever man også, at mennesker med spiseforstyrrelser bliver kastet rundt i systemet – ofte med lange ventetider og løsninger, der ender med, at de bliver sendt hjem igen uden opfølgning.

»Der er ingen, der bør komme så langt ud, at man står med risikoen for at begå selvmord,« siger direktør for foreningen Laila Walter.

Hollie fik kort før sin død en ansættelse som pr- og marketingmedarbejder. Hun insisterede på at leve et normalt liv trods sin sygdom. Foto: Privat.
Hollie fik kort før sin død en ansættelse som pr- og marketingmedarbejder. Hun insisterede på at leve et normalt liv trods sin sygdom. Foto: Privat.

Hun efterlyser derfor mere viden på området, så kommunerne bedre kan håndtere mennesker med spiseforstyrrelser, der primært er kvinder i alderen 15 til 29 år.

»Der er ingen tvivl om, at de behandlingssteder, der findes, løber meget stærkt og gør deres bedste. Men der er meget stor mangel på forskning for at finde ud af, hvad der virker i behandlingen,« siger hun.

Hun foreslår åbningen af et nationalt videnscenter, der kan søge internationale erfaringer for at nedbringe dødeligheden blandt spiseforstyrrede.

Foreningen har allerede flere gange forsøgt at få opbakning fra politisk hold.

Behandlingen skal være sammenhængende, så man ikke bare sender mennesker med spiseforstyrrrelser til den ene afdeling efter den anden uden at tale sammen og tage ansvar.

»Der er brug for at få samlet viden, og et videnscenter kunne være en vej, hvor kommuner, som står for den primære forebyggelse, let kan søge viden. Udfordringen i dag er jo, at viden ikke bliver delt,« siger sundhedsordfører for Venstre Jane Heitmann.

Birgitte Ingwersen anerkender, at der kan være behov for mere viden. Men hun mener dog ikke, det er det vigtigste lige nu:

»Vi kan jo ikke sidde og vente på, at de får lavet et videnscenter. Flere bliver kronisk syge og dør af deres sygdom. Det er en ansvarsløs behandling, vi har af mennesker med spiseforstyrrelser, selvom det har været en kendt sygdom i mange år,« siger hun.

Hendes melding er derfor klar:

Hollie ses her som barn sammen med sin mor Birgitte. Foto: Privat.
Hollie ses her som barn sammen med sin mor Birgitte. Foto: Privat.

»Vi skal have fat i dem tidligt, og behandlingen skal være sammenhængende, så man ikke bare sender mennesker med spiseforstyrrelser til den ene afdeling efter den anden uden at tale sammen og tage ansvar. Man må aldrig bare slippe patienterne og sende dem hjem uden opfølgning,« fastslår moderen.

Læs mere om Birgitte Ingwersens datter her.