»Han er træt af mig, og jeg er træt af ham.«
Gitte Kamma Lund ser opgivende på sin søn, der under interviewet med B.T. både har kastet en taske efter kameraet, væltet og smadret havebænken og forsøgt at skubbe sin mor ned af den stol, hun sidder på.
En atypisk kommentar fra en mor. Men siden marts har hun passet sin 14-årige søn, Loke Hamilton Lund, alene. Måneder, der har været opslidende for dem begge.
Med en hjerne som en toårig og kræfter som en 14-årig dreng, som ovenikøbet er i puberteten, er det svært for Gitte Lund at aktivere og styre sin søn, som er senhjerneskadet. De officielle diagnoser er atypisk autisme og mental retardering af sværere grad.
»Jeg prøver selvfølgelig at aktivere ham, men jeg kan ikke det samme som en specialiseret pædagog. Han hælder demonstrativt halvanden liter sodavand ud i min sofa, han smører sig ind i lort, han river mit pas i stykker. Han prøver kun at være efter mig, fordi han er så understimuleret.«
I marts måtte Lokes daværende skole give op på Loke:
'Han har over det sidste år udviklet en adfærd, som gør, at han har brug for et mere indgribende tilbud end Maglebjergskolen,' lød det i opsigelsen til Egedal Kommune.
Siden er det ikke lykkedes kommunen at finde et andet skoletilbud til Loke. I korrespondancer mellem Egedal Kommune og andre kommuner, som B.T. har set, har de fået afslag på en række forespørgsler.
»Der må være en løsning. Problemet er, at de ikke ved, hvilket barn de har med at gøre. Den første løsning, de kom op med, var en skole for 18-28-årige midt i Hillerød by uden indhegning,« forklarer Gitte Lund.
Hun tager sig derfor af pasningen. Hun skifter ham, selvom han er 12 kilo tungere end hende selv, hun må bade, når han sover, og hun forlader kun sjældent det lille landsted i Smørum.
»Han slår på ting, og han slår på vinduer. Han slår ikke på mennesker, men han kan finde på at skubbe.«
Og det er på trods af, at hun selv har en alvorlig rygskade, der kun tillader et fleksjob.
I maj tilbød Egedal Kommune Gitte Lund hjælp fra et vikarbureau, da der stadig ikke var fundet en anden skole. Hjælpen lød på 10-15 timer om ugen de første uger for at skabe en relation, og derefter 30-35 timer om ugen indtil sommerferien. Et tilbud, der ifølge Gitte Lund ikke giver mening, hvis man kender Loke.
»Det tager lang tid at komme ind til Loke. Det er et kæmpe arbejde, hvor jeg i flere måneder skal mandsopdække en person, som Loke måske alligevel ikke kommer til at acceptere. Det vil kræve, at jeg hele tiden skal være på vagt, i forhold til hvad Loke kan finde på. Det ville både være synd for Loke, mig og pædagogen.«
Og det er ikke det værd, hvis der rent faktisk kunne dannes en relation, og det kunne aflaste dig?
»Jo, men jeg tror, at det er urealistisk. Og derudover er der ikke uddannede pædagoger at få i det vikarbureau. Det er studiejob. Det er ufaglærte. Og de kan ikke magte Loke,« svarer Gitte Lund.
Hun har selv brugt flere år på at overtale en selvstændig pædagog, som Loke har mødt igennem musikarrangementer, og som han er tryg ved. Men kommunen vil kun bruge pædagogen, hvis han melder sig ind i det vikarbureau, som kommunen benytter sig af.
»Selvfølgelig vil en dygtig pædagog, som har sit eget firma, ikke gå ud af sit eget firma, for at melde sig ind i et vikarbureau. Jeg forstår ikke, hvorfor de ikke bare siger ja. Men det passer ikke ind i deres kasser.«
Oveni den manglende hjælp har Egedal Kommune afvist Gitte Lunds ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste med den begrundelse, at hun bare kunne tage imod vikarbureauet.
»Det er så nemt at træde på nogen, der ligger ned. Hvis ikke jeg havde Loke, havde jeg ikke klaret det,« siger Gitte Lund og tilføjer:
»Heldigvis er jeg stærk. Men jeg håber virkelig, at der er nogen, der kan hjælpe mig. Jeg har prøvet at undersøge forskellige skoler, men jeg er ikke inde i det område. Der må være nogen, der kan tackle min søn. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at jeg bor tæt på København, og der hverken er skole eller noget som helst til ham.«
Det mest optimale i Gitte Lunds øjne er en tre-i-en-løsning. Et sted, der både har aflastning, skole og på sigt et bosted, så Loke ikke skal forholde sig til en masse forskellige mennesker.
I Egedal Kommune synes centerchef på socialområdet Tine Vesterby Sørensen, at det er uheldigt, at de har en borger, der føler, at hun står alene. Hun oplyser dog også, at de nogle gange har børn eller unge med så komplekse problemstillinger, at det er svært at finde skoletilbud. Læs hele interviewet med centerchefen i faktaboksen.
