Den kendte modstandsmand Povl Falk-Jensen med dæknavnet 'Eigil' blev lørdag kl. 11 begravet i Herfølge Kirke på Sydsjælland.
Han døde i april efter langt liv på 98 år. Dermed mistede Danmark endnu en modstandsmand og et vidnesbyrd fra Tysklands besættelse af Danmark under 2. Verdenskrig.
Povl Falk-Jensen var den modstandsmand, som dræbte flest stikkere under krigen, nemlig 11 med blandt andet nakkeskud.
»Hvis du lader være, så lever han videre. Hvis du bare trykker, så er det en død klump. Det er en mærkelig og en modbydelig tanke,« har han sagt om den følelse, det var at tage et andet menneskes liv til TV 2 i 2015.
Helt symbolsk blev Povl Falk-Jensen begravet den 4. maj - samme dato, som Danmark blev befriet på i 1945.
‘Eigil’ dræbte samme antal stikkere og nazisympatisører, som de berømte modstandsfolk ‘Flammen’ og ‘Citronen’ tilsammen. De var ligesom Povl Falk-Jensen også en del af modstandsgruppen Holger Danske.
»Hans betydning er enorm, og han var den sidste betydningsfulde modstandsmand, som var i live. Det var hans afdeling, der tog hårdest fat med likvideringer,« siger Niels-Birger Danielsen, forfatter bag flere bøger om modstandsbevægelsen.
Indtil 2009 kendte offentligheden ikke ‘Eigils’ rigtige navn. Det skete først med udgivelsen af bogen ‘Holger Danske: Afdeling ’Eigil'' skrevet af forfatteren Peter Birkelund.
Om de mange år, hvor han hemmeligholdte sin identitet, har Povl Falk-Jensen sagt:
»Efter krigen var der ikke noget at tale om. Hvordan ville du gå ud at sige, her kommer jeg. Jeg har slået 11 mennesker ihjel. Så vil de jo sige afskyelige fyr.«
Den sidste likvidering, Povl Falk-Jensen foretog, var den 7. maj 1945 i Geel Skov ved Holte. Her måtte nazisten Yngve Marinus Nielsen og dennes kone Hildur lade livet for ‘Eigils’ kugler.
»De spurgte, om de måtte holde hinanden i hånden, og det fik de lov til,« har han senere sagt.
Efter et radiointerview på 24syv blev han sidste år politianmeldt for drabet, fordi det formelt set var foregået i fredstid.
»De skulle fandeme ikke have lov til at slippe,« sagde Povl Falk-Jensen blandt andet i programmet.
»Han erkendte, at det var et hævndrab. Men det sidste halve år af krigen var ekstremt brutal på begge sider. Når folk blev fundet skudt i et kolonihaveområde eller i en opgang, fik det bare en notits i avisen. Det var øje for øje og tand for tand. Og det er jo altid let at være bagklog så mange år efter,« siger forfatter Niels-Birger Danielsen.
Povl Falk-Jensen var 18 år, da krigen begyndte. Han var født ind i et forsvarsvenligt, konservativt miljø. Faren var folketingsmedlem. I 1943 gik han ind i modstandskampen, og han blev hurtigt leder af sin gruppe i Holger Danske.
»For hver gang vi likviderede stikkere, reddede vi danske liv. Tænk, hvis jeg, fordi jeg var skide blødsøden, var skyld i, at hæderlige danskere mistede livet. Som leder af vores gruppe måtte jeg gå forrest. Det er fair,« sagde Povl Falk-Jensen til B.T. i 2013.
I årene 1943 til 1945 dræbte danske modstandsfolk ca. 400 stikkere i alt. Modstandsbevægelsen gjorde livet mere besværligt for det danske hjælpepoliti Hipo og Schalburgkorpset, der bestod af frivillige, som arbejdede for den tyske besættelsesmagt. Desuden saboterede modstandsbevægelsen de danske firmaer og fabrikker, der arbejdede for tyskerne.
»Jeg fortryder ikke et sekund, for dem, der blev skudt, lå jo inde med viden og var hæmningsløse. De arbejdede jo sammen. Kan du forestille dig noget mere afskyeligt end nogle, der finder sammen med fjenden mod dit eget land,« sagde Povl Falk Jensen til TV 2 i 2015.