Har du oplevet mærkelig aktivitet på MobilePay? I så fald er der en – beklagelig – årsag bag.

Siden mandag har brugere kunnet opleve at blive trukket to gange for det samme beløb, man har overført ved at benyttet den populære app.

Det oplyser MobilePay på Facebook.

'På grund af en fejl hos en leverandør til MobilePay har nogle brugere desværre betalt to gange for visse transaktioner', lyder det.

Flere tusinde er blevet ramt af fejlen, skriver MobilePay.

Det er endnu for tidligt at slå fast, hvad der har forårsaget fejlen.

'Vi undersøger sagen for fuld kraft og vil sørge for, at alle brugere får deres penge tilbage'.

MobilePay anslår, at problemet vil være løst i løbet af natten til torsdag.

Desuden beklager og undskylder de fejlen til deres brugere.