»Mine bekymringer gør mig trist og modløs«

»Jeg har haft tusinder af bekymringer – de færreste er blevet til noget.«

Sådan sagde forfatteren Mark Twain, og desværre oplever mange af os at bekymre os over problemer, som ikke er opstået endnu og måske slet ikke gør det.

Arbejder vores hjerne med eller imod os? Skaber vi i virkeligheden selv mange af vores problemer, blot ved at bekymre os om, hvad der kan ske? Læs med, når Rikke Thuesen guider en klient til at håndtere de negative tanker:

Bettina er en kvinde på 50 år, som har brug for hjælp til at håndtere en situation på arbejdet. Hun har været ramt af coronakrisen på den måde, at hun har været forhindret i at udføre sit arbejde, da hun er afhængig af leverandører og kunder fra udlandet, og det sidste år har det været op ad bakke, som hun siger. Hun har oplevet spændinger i kroppen, at hun ikke orker så meget – og at hun er trist og tvær.

Jeg spørger Bettina, hvad der bekymrer hende, og hun går i gang med at opremse alle de bekymringer, hun har.

»Jeg er bange for at blive fyret. Jeg føler ikke, jeg lever op til de forventninger, der er. Jeg leverer ikke varen … Jeg har altid været en af dem, der bidrager mest til firmaets omsætning og vækst, og nu ligger jeg bare bagest i feltet. Jeg ved godt, at min chef siger, at jeg ikke skal være urolig, at de er glade for mig, og at de har brug for mine kompetencer og gode kontakter, når verden åbner helt op igen, men hvad nu hvis de skifter mening?«

»Hvad nu hvis de finder på at ville erstatte mig med en yngre model og bygge markedet op på ny? Der er jo mange gode folk, og jeg er også blevet lidt langsom og doven det sidste år, som om mit hoved er gået lidt i stå, og jeg ikke har den samme ukuelighed. Jeg ved ikke, hvad jeg skal tage for varerne, og jeg vil ikke presse kunderne unødigt.«

»De står jo også i en uheldig situation og har ikke mange penge på bundlinjen. Og hvis jeg bliver fyret, hvad så? Skal jeg så til at starte forfra, og hvordan gør jeg det i min alder? Jeg ville virkelig være ked af at skulle forlade firmaet. Åhhhh, det er så deprimerende.«

Bemærker du, hvordan det, at du remser alle de dårlige ting og bekymringer op, påvirker dit humør?

»Ja, det gør mig da i vildt dårligt humør, jeg bliver modløs og ked af det, og jeg får ondt i maven.«

Kunne man forestille sig, at alle de ting, du remser op om, hvad der kan ske, gør hele situationen endnu værre?

»Ja, det kan man vel godt,« svarer Bettina.

Jeg spørger Bettina, om den måde, hun taler om situationen og om sig selv på, får hende til at føle sig trist, tvær og modløs. Det erkender hun, men siger i samme åndedrag, at hun ikke ved, hvordan hun skal få det stoppet.

Derfor foreslår jeg, at vi sammen kigger på, hvordan hun kan få ro på sine tanker og få et mere realistisk syn på sin situation fremfor at tænke katastrofetanker. Den er hun med på, og et dybt suk slipper ud af hende.

Hvad føler du lige nu, hvor vi snakker om at følge et positivt mål?

»Jeg føler mig lidt mere rolig – og føler der kan være håb forude. Jeg kan trække vejret igen,« tilføjer hun med et smil og får tårer i øjnene.

Bettina udtrykker både frustration, frygt og hjælpeløshed over for sin situation. Hun er blevet overvældet af sin frygt for at blive fyret og har mistet evnen til både at se og høre, hvad chefen fortæller hende om hendes værdi for firmaet.

Hun er i gang med at tale sig ud i, at hun ikke tror på egne evner og slet ikke ville kunne bestride eller finde et andet job, og det gør hende endnu mere modløs og opgivende.

Det er helt almindeligt, at bekymringstalestrømmen kan forstærke sig selv med negativ konsekvens for håb og humør, og det kan derfor være en hjælp at se på, hvilke negative følelser der følger med som konsekvens af de mange bekymringer om mulige fremtidige udfordringer – og i stedet tilbyde et positivt alternativ til at kunne opnå ro og en følelse af styring af egen situation.

Bettina havde alt for meget fokus på, hvad der kunne gå galt, og alt for lidt fokus på den egentlige virkelighed og alt det positive, der også var, men efter vores første samtale begyndte hun at arbejde med et virkelighedstjek, hvor hun kærligt udfordrede de negative frygttanker, når de opstod.

Hun lavede desuden en alliance med nærmeste leder om, at hun kunne søge bekræftelse på, at hun ikke stod over for en fyring.

Det gjorde hende i stand til at forholde sig realistisk til sin situation, og efter kort tid med disse øvelser, fandt hun faktisk ud af, at hvis hun nu blev fyret, så havde hun tillid til, at der nok skulle opstå noget nyt.