Torsdag aften afholdes et mindeoptog for ofrene for terrorangrebene i Sri Lanka søndag. Du kan se en video fra optoget øverst i artiklen.
Det er en borgergruppe i familien Holch Povlsens hjemby Stavtrup, der afholder begivenheden for at mindes ofrene for angrebet, hvor mere end 250 personer omkom - herunder tre børn fra familien Holch Povlsen.
Begivenheden tiltrak hundredvis mennesker med tændte fakler på vejen i det østjyske.
Fakkeloptoget blev indledt i Stavtrup i det østjyske og herfra bevægede det sig ud til Holch Povlsen-familiens hjem Constantinsborg.

På vejen mod Constantinsborg kunne man se det imponerende mindeoptog, hvor hundredvis af mennesker er dukket op for at vise deres sympati med de dræbte - ikke mindst med familien Holch Povlsen.
Det enorme fakkeloptog fik lov til at gå ind gennem porten til Bestseller-familiens hjem, hvor mindeoptoget ender.
Blandt de forreste i optoget var flere tydeligt meget berørte personer. Enkelte græd og måtte trøstes af andre personer i mindeoptoget.
Optoget er arrangeret af Højvangskolen i Stavtrup, hvor to af de tre dræbte gik.

På Facebook har man fra arrangørernes side kunne læse, at optoget ville foregå i stilhed.
Ifølge de srilankanske myndigheder omkom 253 personer i angrebet påskedag.
Her blev fire kirker og tre hoteller angrebet af en lokal islamisk gruppering.
Siden har Islamisk Stat været ude og tage ansvaret for angrebet.



