Mikkel Brix er 19 år, og han sultestrejker under hele valgkampen.
Ifølge ham og mange andre unge står vi foran verdenshistoriens største krise: Klimakrisen. En krise, de ældre generationer ikke forstår omfanget af, mener Mikkel Brix.
»Når det kommer til klima, så er der bare så meget useriøsitet. Jeg tror simpelthen ikke, det er gået op for folk, hvor slemt det står til,« siger han til B.T.
For Mikkel Brix er træt af klimaplaner og klimaløfter. Han vil se handling, og derfor har han valgt ikke at indtage andet end vand de 28 dage, som valgkampen varer.
Det sker som opråb til alle dem, der ifølge ham ikke tager klimakrisen seriøst: En stor gruppe af den ældre generation, politikerne - ja, faktisk hele vores system.
»Når de ikke lytter til, hvad jeg siger, så må jeg jo gøre noget andet.«
B.T. sætter under valgkampen fokus på klimaet. Et stort emne for de unge – en uvant problemstilling for 'de voksne.'
Vi møder ham mandag foran Christiansborg. Han sidder med en flaske vand i den ene hånd og sved dryppende fra panden. I den anden har et et blåmalet skilt med teksten: 'Sultestrejke for klimaet'.
Selvom den manglende mad har betydet både lange perioder med hovedpine og en svækket krop, så nægter han at give op. Der skal gøres noget nu - før det er for sent.
Vil ikke have børn
Faktisk står det så slemt til ifølge Mikkel Brix, at han har besluttet, at det ikke er en verden, han vil sætte børn i.
»Jeg nægter at sætte børn i verden i en verden, jeg ved, ikke kan reddes,« fortæller han.
Han er nemlig bange for, at den manglende forståelse for alvoren vil betyde, at verden ikke står til at redde i fremtiden.
Og han er træt af løfter, klimaplaner og undskyldninger. Han mener, at de politiske partier glemmer det sidste trin: Handling.
Tomme ord og løfter
»Man er et godt klimaparti, hvis man har en lang klimaplan, men man behøver ikke have nogen handling bag det,« siger han i en nedtrykt tone.
Hvis han ville, så kunne han lave en langt mere ambitiøs klimaplan end alle partierne tilsammen. For ham er det nemlig bare ord på hvid baggrund.
Mikkel Brix understreger, at hvis vi skal overholde FN's klimaplan, så skal vi have rettet op på vores fejl før 2030. En mentalitet, som han sjældent ser hos den ældre generation.
Hvis man læser FN's klimamål, hvor hovedformålet er, at den menneskeskabte temperaturstigning ikke må overstige to grader, så er der faktisk brug for handling.
I 2017 lå den cirka på en grad, og det går ifølge klimarapporten den forkerte vej.
Siden 1990 er udledningen af drivhusgasser steget med næsten 50 procent, og siden 1901 er vandstanden steget med mere end 19 cm.
Økonomi er ikke et argument
Og den vil kun stige yderligere, hvis man ikke gør noget ved det.
For mange politikere, virksomheder og enkeltpersoner er økonomi et argument. For det er dyrt at være klimavenlig.
Et helt konkret eksempel er udlandsrejser. For selvom vi ved, at en flyrejse sviner langt mere, end hvis man tog et tog eller en bus, så er det meget dyrt at køre og meget billigt at flyve.
Politisk forsøger man at undgå klimaafgifter, og virksomhederne bruger helst den billigste løsning i deres produktion.
»Vi står midt i en kæmpe klimakrise - økonomi skal bare ikke være en stopper,« lyder det fra Mikkel Brix.
