Mens mange danskere spejder utålmodigt mod Pfizer-fabrikken i Belgien, hvorfra de første vacciner bliver leveret, har 45-årige Michael Vangsted Jensen allerede fået sit stik.
Onsdag i sidste uge mærkede han en kanyle gennemtrænge huden på den ene skulder, hvorefter en dosis vaccine blev sprøjtet ind i hans krop.
Det er i hvert fald hans klare overbevisning. Den danske statsborger bosat i USA ved nemlig ikke med sikkerhed, om det er saltvand eller vaccinen fra AstraZeneca-Oxford, der blev injiceret i hans muskel. Men at dømme efter kroppens reaktion peger pilen kun i én retning.
»Jeg blev stukket i højre skulder. Jeg fik ‘full shots’, og jeg synes, mængden var til at mærke. Det var ikke slemt, men området var rødt bagefter, og det er faktisk lidt ømt stadig,« siger Michael Vangsted Jensen og fortsætter:
»Min skulder var meget øm næste dag – lidt som om jeg havde fået et slag. Min krop var træt og øm. Jeg arbejdede hjemmefra, men der var ikke meget energi. Fredag morgen var det sådan set fint igen, næsten 100 procent, og så var jeg på ski her i weekenden.«
Den 45-årige økonomichef hos Intrinsic Therapeutics, Inc., der udvikler udstyr til behandling mod diskusprolaps, er blandt de 40.000, der i USA deltager i fase tre-studiet af AstraZeneca-Oxford-vaccinen.
Studiet fra det svensk-britiske samarbejde foretages også i Storbritannien, Brasilien og Sydafrika.
To tredjedele af de frivillige testpersoner får den rigtige vaccine, der er fundet 90 procent effektiv.
Selvom AstraZeneca-Oxford-vaccinen dermed tegner sig mindre effektiv end eksempelvis Pfizer-BioNTech, der har en effektivitet på 95 procent, så mener Michael Vangsted Jensen, at det er vigtigt at støtte op om andre vaccineudviklere, fordi der er andre parametre end effektivitet, der er afgørende for, at verden kan komme covid-19 til livs.
Dels kan Pfizer-BioNTech ikke alene producere vacciner hurtigt til hele verdens behov, og dels er vaccinen fra de amerikanske og tyske producenter dyre og krævende at håndtere.
Mens Pfizer-BioNTech-vaccinen skal på dybfrys, kan AstraZeneca-vaccinen klare sig på køl. Desuden koster vaccinerne henholdsvis 20 dollar og tre til fire dollar per dosis. Og dermed egner AstraZeneca-vaccinen sig særligt godt til varme udviklingslande.
Michael Vangsted Jensen fortæller, hvorfor han opsøgte at blive en del af de kliniske forsøg:
»Før vi kan komme ud af det her, skal vi have vaccinen. Og jo flere der bliver vaccineret i de her forsøg, jo hurtigere kan forskerne få de resultater, de har behov for, så vi kan få vaccineret bredt,« siger han.
Én enkelt ulempe
Som en del af forsøget skal Michael Vangsted Jensen syv-otte gange gennem de næste to år tilbage til universitetshospitalet Tufts i Boston. Her tager lægerne løbende blodprøver af danskeren. Og til januar skal han stikkes igen med den anden dosis.
Selvom direktøren og familiefaren. der har boet i USA siden 2005, sagtens kan bruge de par timer, hvert besøg indbefatter, til andre gøremål, har han besluttet sig for at dedikere lidt af sin tid til bekæmpelsen af corona.
»Det er et spørgsmål om prioriteter. For mig var det her noget, der skulle prioriteres højt. Så det var bare at finde en måde, hvor det kunne lade sig gøre,« siger han.
Der er blot én enkelt hage ved at være frivillig. Michael Vangsted Jensen får ikke at vide før om to år, om indsprøjtningen var med vaccine eller saltvand.
Dermed risikerer han i princippet at blive syg med covid-19 i mellemtiden, og han risikerer at sprede smitten yderligere – hvilket nøjagtigt er det, han forsøger at bekæmpe.
»Man har et borgeransvar for at sørge for, at flest muligt får den rigtige vaccine. Samtidig har man jo også et ansvar over for forsøget. Hvis ikke nok går igennem forsøget, kan det ikke blive godkendt,« siger han.
»Når det på et tidspunkt er min tur til at få en vaccine, står jeg lidt i et dilemma. Jeg kan jo godt droppe ud af forsøget, og gør man det, får man at vide, om man har fået den rigtige vaccine eller placebo.«
Michael Vangsted Jensen vil derfor se tiden an og overveje, når det bliver aktuelt, om han skal lade sig stikke med en kanyle, der med sikkerhed indeholder en vaccine. For måske er det ikke meningsfuldt og nødvendigt at vente hele to år med at finde ud af, om han faktisk er vaccineret.
»Jeg står jo langt nede i køen (ældre og kritiske patienter får vaccinen først, red.), så jeg gætter på, at jeg først bliver spurgt til sommer. Spørgsmålet er, om AstraZeneca til den tid har fået en nødgodkendelse, og i så fald kan det være, de løfter sløret for, hvad man har fået,« siger Michael Vangsted Jensen.
Det vides ikke, hvornår AstraZeneca-Oxford-vaccinen kan tages i brug, men der forventes at blive produceret tre milliarder doser i 2021.
