Der er al mulig grund til at holde øje med, hvornår portene til fabriksanlægget i Puurs åbnes, og varetransporterne forlader industriområdet syd for Antwerpen i Belgien.
For det er her, den meget imødesete vaccine fra Pfizer-BioNTech produceres og sidenhen, snart, bliver distribueret ud til hundreder af millioner af europæere. I første omgang køres der dog blot to kasser til Danmark.
De to kasser, der hver indeholder 5.000 doser vaccine, bliver det allerførste bekendtskab, danskerne får med kuren, der skal blive begyndelsen til enden på coronaepidemien i Danmark.
B.T. giver dig her et overblik over, hvordan vaccinerne trin for trin finder vej fra Belgien til Amager og videre ud til borgerne i de fem regioner.
For efter at det europæiske lægemiddelagentur, EMA, mandag mødtes og vendte tomlen opad til vaccinen, så lyder øjebliksbilledet, at den første dansker kan blive vaccineret 24. december.
Jonas Egebart, lægefaglig vicedirektør på Nordsjællands Hospital, står i spidsen for den regionale taskforce i Region Hovedstaden.
Han fortæller, at der i skrivende stund ikke er en afklaring på, hvornår Danmark får den næste leverance af vaccinen. Og at det er uklart, hvor mange doser den vil bestå af.
»Det, vi er stillet i udsigt, er, at der vil komme en drypvis leverance af vaccinerne. Jeg forventer ikke, det er sådan, at der går tre uger, før der igen kommer en leverance. Vaccinerne vil komme løbende, også mellem jul og nytår,« siger han.
De første 10.000 vacciner i de to kasser transporteret fra Belgien antages at høre til undtagelserne mængdemæssigt, fortæller han.
»Min forventning er, at de første 10.000 vil være en af de mindste leverancer, vi får,« siger han.
Dybfrosne doser
Vaccinerne fra Belgien transporteres til Statens Serum Instituts lagre på Amager. Fra lokalerne på Artillerivej i hovedstaden står seruminstituttet for at fordele doserne videre til hospitalsapotekerne i de fem regioner.
Jonas Egebart fortæller, at han overtager ansvaret for vaccinerne, så snart han på regionens vegne har modtaget sin ration – i første omgang 3.000 doser.
Den opgave inkluderer ikke mindst at sørge for, at der er strøm på regionsapotekets frysere. For det gælder særligt for coronavaccinen fra Pfizer-BioNTech, at den skal opbevares langt under frysepunktet.
»Hvis vaccinerne ankommer på frys, bliver de lagt i vores 'minus 80 graders-fryser', hvorfra der tøs doser op i forhold til behovet næste dag. Så bliver vaccinerne lagt i vores kølebiler, som kører ud til vaccinationsstederne om morgenen. Her bliver de holdt på køl med konstant temperaturovervågning. Og så kan de gives til borgerne,« siger Jonas Egebart.
Det er særlige kølerbiler (Region Hovedstaden har 10), der transporterer vaccinerne ud til de steder, hvor borgerne kan få deres stik:
Plejecentrene, hvor praktiserende læger står for vaccinationen.
Hospitalerne, hvor personale og prioriterede grupper kan blive vaccineret.
Nyoprettede vaccinationscentre, hvor de fleste vil få vaccinen efter tidsbestilling.
Danmark har sikret sig vacciner fra seks forskellige producenter, Astra Zeneca, Sanofi-GSK, Johnson & Johnson, Pfizer-BioNTech, CureVac og Moderna.
Borgerne får ingen medindflydelse på, hvilken vaccine man tilbydes. Og der er forskel på, om man skal stikkes en eller to gange, da nogle af vaccinerne kræver to doser.
Pfizer-BioNTech-vaccinen kræver to stik. På dag 0 og mellem dag 21 og 28.
Jonas Egebart tør ikke spå om, hvornår alle danskere, der ønsker at blive vaccineret, har fået deres dosis. Men han forventer, at særligt de kritiske patienter snart vil være modstandsdygtige over for pandemien.
»Det er svært at vide, hvornår alle kan være blevet vaccineret. Det afhænger af leverance-situationen. Jeg vil forvente, at vi er kommet igennem nogle af de prioriterede målgrupper i januar og februar, og så tror jeg, at der bliver åbnet op bredere derefter. Men det er med alle tænkelige forbehold,« siger han.
