En chefredaktør må aldrig stå i vejen for sin egen udgivelse.

Et medie lever af troværdighed og talent, så det kan producere den nødvendige journalistik, der er afgørende for et medie som B.T.

Derfor har jeg meddelt koncerndirektør og udgiver Anders Krab Johansen, at jeg træder tilbage.

B.T. skal altid være magtkritisk og stille magthavere de vanskelige spørgsmål. Jeg har ikke levet op til den standard, som vi normalt forlanger af andre kilder. Det går ikke, for det svækker hele grundlaget for journalisternes daglige virke. Ikke bare på B.T. – men i hele Berlingske Media.

Jeg forlader dog et B.T. i topform.

Det er suverænt landets største digitale nyhedsside. B.T. har netop erobret de fire største danske byer med selvstændige redaktioner. Journalistikken har aldrig været skarpere med en nominering til Cavlingprisen i forbindelse med B.T.s dækning af minksagen – netop i dag.

Det er jeg stolt over, for det er en udvikling, der sket på blot fire år.

Jeg har elsket hver eneste dag på redaktionen i Pilestræde, hvor landets mest talentfulde og sjove digitale redaktion bor. Jeg har arbejdet sammen med en fantastisk ledergruppe, der nok er ung, men til gengæld er sprængfyldt med kompetencer.

Jeg har i forbindelse med MeToo-debatten forsøgt at bekende min fortid på TV 2. Det er ikke blevet godt modtaget. Nærmest mistroisk. Debatten er vigtig, og selvom alle udtrykker, at de ønsker en debat om kulturen, har raseriet taget over.

Der er ikke plads til bekendelse, eftertanke og tilgivelse. Godstoget ruller på de udlagte skinner med stærke holdninger. Der er ikke plads til nuancer. Det er sort/hvidt. Du er god eller dårlig.

Faktum er, at de fleste mennesker rummer begge dele. Du kan være en god chef, og du kan være en dårlig chef. Jeg er formentlig begge dele og forlader B.T. med en stolt fornemmelse.

Min familie er stor og stærk og det vigtigste i verden. De har stået bag mig i tykt og tyndt. Nu er det min tur til at stå bag dem.

Tak for turen – det var sjovt.