Mia Grandahl er mor til tre børn fra seks til 17 år, der alle undervises hjemmefra.

Sådan er virkeligheden for næsten alle børn og unge i Danmark, men ikke hvis det stod til Mia.

Hun er nemlig bekymret for de unges ve og vel efter flere måneders hjemmeundervisning det seneste år.

»Jeg er bekymret for børnene, må jeg indrømme. Det er ikke godt for nogen at være isoleret, og det har særligt konsekvenser for den yngre generation,« fortæller 44-årige Mia Grandahl, der til dagligt arbejder som speciallæge.

Mia og hendes søn på seks år
Mia og hendes søn på seks år Foto: Privatfoto
Vis mere

Som mor til tre børn i hver ende af klassetrinsspektret ser hun dagligt med egne øjne, hvad det gør ved de normalt sociale skolelever at være fanget hjemme blandt arbejdende forældre og virtuelle undervisningsværktøjer.

»Jeg er mor til tre, og jeg kan sagtens mærke på dem, at de ikke har godt af at være hjemme, og nu er det to lange perioder. De er vant til at være sociale, så når de pludselig skal sidde derhjemme foran en skærm, så er det klart, at det har en negativ indvirkning,« siger hun.

I november 2020 udgav Statens Serum Institut en fokusrapport om efterårets mange coronaudbrud på de danske grundskoler, og dér lød konklusionen, at man ikke kunne fastslå, om smitten rent faktisk skete på skolen, eller om de ramte elever var blevet smittet andetsteds.

Det er en konklusion, som Mia bruger som argument for at få åbnet skolerne igen, og senest har et britisk forskningsstudie konkluderet, at et tiårigt barn smitter halvt så meget som en person på 30 år, og procenten falder endnu mere, hvis man går længere ned i børnenes alder.

Er du forælder, og kunne du tænke dig at fortælle, hvordan dine børn har det med at blive undervist hjemmefra? Så vil vi gerne høre fra dig på sebj@bt.dk.

Så er der overhovedet noget, der taler imod at åbne op for skolerne, nu når smittetallene også er så lave herhjemme?

Både og, fortæller flere eksperter.

Først og fremmest er det i hvert fald vigtigt at skelne mellem de lave klassetrin – 0. til 4. klasse – og opefter.

»Det her åbner da helt sikkert op for, at man måske kan få de unge tilbage i skolen, nu når tallene ser så gode ud, og de ikke smitter lige så meget,« fortæller Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet.

Tomt klasselokale
Tomt klasselokale Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Han understreger dog, at der blandt alle de positive undersøgelser og smittetal er én ubekendt, ubehagelig faktor:

Den britiske mutation.

»Der skal laves nogle udregninger lige nu, hvor man vurderer, om de gode tal opvejer den britiske mutation, og så kan man se på det, men man kommer ikke til at sende alle børn i skole igen på samme tid. Vi vil se på de små klassetrin først, og det kan i teorien godt ske snart, hvis smittetallene holder sig i ro,« siger han.

Søren Riis Paludan, der er professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, åbner op for samme mulighed over for Politiken.

»Det britiske studie taler for, at den frihed, vi opsparer ved at have lave smittetal og kontakttal i samfundet, skal bruges til at åbne op for skolebørn. Der er en relativt lille pris at betale og meget stor vinding samfundsmæssigt,« fortæller professoren.

Og skulle det ske, at vi kan se ind i en nær fremtid, hvor de mindste elever kommer tilbage i skole, har vi en bunke forældre, der bliver meget glade.

Det fortæller Rasmus Edelberg, der er formand for landsorganisationen Skole og Forældre.

»Der er mange forældre, der synes, det er hårdt. Uden tvivl. Og selvom der er åbnet op for nødpasning, er der stadig mange, der holder børnene hjemme,« siger han.

Formanden lægger ikke skjul på, at Skole og Forældre bestemt ikke ser noget problem i, at der bliver åbnet op.

»Generelt er skoleklasserne jo ikke det største smittespredningssted, så vi vil godt have åbnet mere op. Men det er også vigtigt for mig at sige, at vi ikke presser på for, at det sker. Det er noget, som myndighederne skal beslutte, og hvis de gør det, så er det fint,« siger Rasmus Edelberg.

Men hvad med myndighederne, der bestemmer? Hvordan vurderer de muligheden for at genåbne skolerne i nærmeste fremtid?

»Regeringen er meget opmærksom på, at samfundet skal åbne igen – men det skal gøres forsvarligt. Vi har derfor etableret en faglig referencegruppe, som på baggrund af en række kvalitative vurderinger er kommet med anbefalinger til, i hvilken rækkefølge genåbningen kan gøres mest hensigtsmæssigt,« skriver sundhedsminister Magnus Heunicke i et skriftligt svar til B.T, og fortsætter:

»Referencegruppens anbefalinger indgår sammen med Statens Serum Instituts matematiske fremskrivninger af epidemien i den samlede vurdering af, hvordan og hvornår samfundet gradvist kan åbnes. Der foreligger endnu ikke en samlet plan, men indsatsgruppen følger udviklingen i smittespredningen nøje og foretager løbende vurderinger af hele situationen.«