Det var, da Merete Smith så sin seneste elregning, at hun tog en rask beslutning om at gøre noget. Med det samme.

»Jeg kan ikke bestemme over afgifterne, men jeg har noget at skulle have sagt i forhold til mit forbrug. Så i stedet for at sidde og jamre vil jeg hellere finde ud af, hvor jeg selv kan sætte ind,« siger hun.

Så i begyndelsen af oktober ændrede hun drastisk på sin hverdag. Dels for at sætte en prop i en allerede galopperende elregning samt for allerede nu at imødekomme de gentagne trusler om yderligere og voldsommere prisstigninger på elektricitet, for »man ved jo ikke, hvad der er på vej«.

Hjemme hos Merete Smith var den seneste elregning konkret steget til næsten 1.200 kroner i seneste kvartal for en toværelses lejlighed på Østerbro i København. Fra normalt at ligge på 700-900 kroner.

Og da den 66-årige kvinde næste år går fra efterløn til folkepension uden helt præcist at have et overblik over, hvad det økonomisk kommer til at betyde, har hun forsøgt at få sit strømforbrug under kontrol. Og det er sket efter en grundig gennemgang af forbruget og har resulteret i noget, der fint kunne fungere som en tjekliste for andre.

Her er, hvad Merete Smith har gjort:

  • Hun har taget en petroleumsovn med hjem fra sit kolonihus: »Den kan opvarme 60 kvadratmeter på rekordtid, hvilket betyder, at jeg ikke behøver at bruge centralvarmen, når jeg skal bruge min dagligstue. Det betyder, at jeg kun behøver at have radiatoren tændt i ét rum.«
  • Hun starter kun opvaskemaskinen om natten, hvor elprisen er lavere, og vasker mere op i hånden.
  • Hun ser mindre tv og læser i stedet.
  • Ingen elektroniske apparater får lov at stå på standby.
  • Alle opladere trækkes ud af stikket, når de ikke er i brug.
  • Hun har købt solcellelamper, der stilles til opladning på altanen i løbet af dagen og benyttes om aftenen.
  • Routeren til computeren bliver slukket, når hun ikke bruger sin pc.
  • Alle elpærer er udskiftet til LED-pærer.
  • Hun laver større portioner mad og fryser dem ned. »Ovnen benyttes ikke ret meget, og man kan udmærket opvarme lasagne eller lignende i en lille gryde,« siger hun.

Indtil videre har det givet et tydeligt resultat.

»Jeg kan se, at mit forbrug er faldet med en tredjedel, og det svarer jo sådan cirka til det, som min regning er steget,« siger Merete Smith, der har tænkt sig ugentligt at tjekke sit elforbrug.

Merete Smiths petroleumsovn, der varmer stuen op. Her ses også en solcellelampe, der lader op på altanen i løbet af dagen og lyser stuen op om aftenen. »Gratis strøm er vejen frem,« som hun siger.
Merete Smiths petroleumsovn, der varmer stuen op. Her ses også en solcellelampe, der lader op på altanen i løbet af dagen og lyser stuen op om aftenen. »Gratis strøm er vejen frem,« som hun siger.
Vis mere

B.T. har tidligere skrevet om norske Anna, der lever uden at tænde for lys eller varme på grund af de stigende elpriser, der også har ramt i Norge. Siden er B.T. blevet kontaktet af flere andre danskere end Merete Smith, der på samme måde har ændret på deres strømvaner af frygt for at ende med elregninger, der ikke kan betales.

I København sidder også 48-årige Hanne Dreijer, der har besluttet sig for heller ikke at tænde for varmen denne vinter. Næste opgørelse for el får hun først til august næste år, men hun har valgt allerede nu at handle forebyggende.

»Jeg betaler 550 kroner om måneden i el, og hvis jeg får en ekstraregning på mere end 1.000 kroner, så har jeg et problem. Det lyder ikke af meget, men for mig er det mange penge,« siger førtidspensionisten.

»Gudskelov er jeg er varmt menneske, så jeg håber at kunne klare mig med dyne og stearinlys i stuen – at de så også koster noget, må vi tage, som det kommer. Ellers vil jeg nok tage mere op til min veninde, fordi hun har brændeovn, eller hjem til min mor.«

Også på andre måder har Hanne Dreijers hverdag allerede ændret sig:

  • Hun har sat sit mobilforbrug ned, så telefonen ikke skal lades op hver dag.
  • Hun spiser mere kold mad, så komfuret ikke skal i brug.
  • Og så har hun tænkt sig kun at gå i bad hver anden dag i stedet for hver dag for at spare på det varme vand.

»Man føler sig jo magtesløs, for der er ikke en disse, jeg kan gøre for at ændre på priserne. Det er jo ikke sådan, at min pension hæver sig, i takt med at priserne stiger, så man føler sådan lidt... hvad kan jeg mere gøre?« siger Hanne Dreijer.