Da kirkegårdslederen på Herfølge Kirkegård mødte på arbejde mandag morgen, blev han mødt af et ubehageligt syn.
Kirkegårdens stengærde var tilsyneladende blevet udsat for hærværk, og 70 tunge sten lå spredt ud over kirkegårdens græsplæne.
Selv om hærværk er noget, der ofte sker på danske kirkegårde, så er det ikke hærværkshandlingen, der er det vigtigste ved denne historie.
Det vigtige er, at der er sket det, som menighedsrådsformanden ved Herfølge Kirkegård, Ole Christophersen, kalder et 'mirakel.
Stenene var væk
Det var kirkegårdslederen, der opdagede stenene mandag morgen, og de ansatte i Herfølge Kirke blev enige om, at de måtte prøve at lægge stenene tilbage på stengærdet tirsdag.
Men da personalet tirsdag morgen ville give sig i kast med det tunge arbejde at flytte stenene på plads igen, var stenene væk.
I stedet var de blevet lagt tilbage på deres plads, og stengærdet fremstod, som om det aldrig var blevet rørt.
»Jeg synes, det er en positiv historie. Hvem der nu har revet stenene ned til at begynde med, har fundet af, at det ikke er okay, og har så gjort det godt igen. Vi må gå ud fra, at de har fået dårlig samvittighed,« siger Ole Christophersen til B.T.
»Der er sket et mirakel.«
Vil ikke have vagthunde
Ole Christophersen understreger, at Herfølge Kirkegård aldrig har oplevet hærværk før.
Da kirkens personale i et Facebook-opslag viste billeder af de mange sten, der lå og flød på græsplænen ved kirken, mente mange ellers, at man skulle indføre vagthunde.
Men det er Ole Christophersen meget afvisende overfor:
»Der er nogen, der vil have vagthunde, men det er slet ikke sådan, vi vil håndtere det. Vi synes, kirkegården skal være åben for alle, så det vil vi ikke,« siger han.
Han forklarer desuden, at det eneste hærværk, de har oplevet hos Herfølge Kirke, var, da en masse fugle havde hugget i nogle af de blomster, der var sat ved de forskellige gravsteder.
»Der blev et vældigt palaver på Facebook,« siger han om episoden.
»Men det viste sig at være fugle. Dengang var det de unge mennesker, der fik skylden for det, og det er jo synd for dem.«
Ole Christophersen ved ikke, hvem der har begået hærværket mod stengærdet i første omgang. Ej heller ved han, om dem, der har gjort det, er de samme, der har sat stenene på plads.
