Det er nok sket for mange. Man får et par fadøl, møder en sød pige, og så ærgrer man sig helt vildt meget morgenen efter, når det går op for én, at man aldrig fik hendes telefonnummer.

Det er sket for 29-årige Mathias Arneke, og nu kan han slet ikke glemme hende.

»Jeg kaldte hende Ariel. Hun mindede mig om den smukkeste havfrue,« fortæller han.

Men det er desværre ikke hendes navn. Så meget ved han.

Jeg kan ikke glemme hende. Jeg håber virkelig, I kan hjælpe mig.
Mathias Arneke

Hendes rigtige navn kan han dog ikke huske. Derfor tikkede der tirsdag aften en mail ind i B.T.s indbakke, som han indledte:

»Jeg håber virkelig, I kan hjælpe mig. Jeg var på Kayak Bar i København her i lørdags. Der mødte jeg den sødeste pige.«

Han var taget til baren med nogle venner for at se Danmark spille mod Tjekkiet i EM-kvartfinalen. Han havde spurgt en gruppe kvinder, om de ikke skulle sidde ved samme bord. Det ville de gerne, og hen mod slutningen af kampen faldt han i snak med 'Ariel'.

Han husker tydelig, da Danmark vandt kampen. De stillede sig op på bordet og dansede i regnen.

Mathias Arneke snakkede med 'Ariel' om, at de begge havde et særligt efternavn, men han kan desværre ikke huske hendes.  
Mathias Arneke snakkede med 'Ariel' om, at de begge havde et særligt efternavn, men han kan desværre ikke huske hendes.   Privatfoto

»Det var et ret romantisk øjeblik. Vi dansede og kyssede, mens det regnede helt vildt,« fortæller Mathias Arneke, der har planer om snart at søge ind på ambulanceredder-uddannelsen.

Er du den kvinde, som Mathias Arneke leder efter, eller har du en idé om, hvem det kunne være, så send journalist Amanda Mortensen en mail på ammo@bt.dk, så vil hun sende det videre til ham.

De to hoppede efter sejren i kanalen og svømmede sammen. Da de kom op igen, kunne hun ikke finde de veninder, som hun var taget afsted med, så Mathias Arneke købte hende en øl.

De sad og snakkede, hvor de blandt andet aftalte, at de skulle ses igen.

»Jeg gav hende mit nummer, men jeg var både træt og fuld, så jeg er ret sikker på, jeg har givet hende et forkert et. Måske det til min pizzamand,« lyder det fra Mathias Arneke.

Nu håber han, at B.T.s læsere kan hjælpe ham med at finde hende. Eller at hun måske endda læser denne artikel.

Han fortæller, at hun havde blond hår, et sødt smil og en fodboldtrøje på.

»Jeg kan ikke glemme hende. Jeg håber virkelig, I kan hjælpe mig,« siger han.