»Hvor mange piger er I? Tilbyder I happy endings?«

Manden, der taler, har ringet til Montha Janyoojings massageklinik, og selv om Montha er afvisende over for manden med det samme, fortsætter han:

»Jeg giver 800 kroner, så siger I jo ja alligevel.«

I tre år har Montha Janyoojing drevet sin massageklinik, Hos Montha, i Kolding, og i tre år har det været hverdag, at kunder spørger, om hun og hendes ansatte udfører mere med deres hænder end bare massage.

Nogle kunder tillader sig at røre og »pille« ved massørerne midt under en massage, andre beder om happy endings og massage af eller ved kønsorganer, fortæller hun.

»Nogle kunder tror, at fordi vi lægger hånd på dem, så er det, fordi vi gerne vil mere, og når det hedder thaimassage, så tror folk, at det er et tilbud om happy endings og handjob. Vi tilbyder ingen af delene,« siger hun.

På et tidspunkt fik Montha Janyoojing nok af de daglige henvendelser om seksuelle ydelser, og hun begyndte at svare igen:

»Jeg bliver meget sur, når kunder beder om det. Jeg siger, hvis du vil komme hos os, og du tror, at vi laver ekstra, så må du finde noget andet. Hvis folk spørger: 'Tilbyder du happy ending,' så kunne jeg finde på at sige: 'Jo, vi tilbyder kaffe, så du får en god afslutning på massagen'.«

I Montha Janyoojings klinik i Kolding, Hos Montha, er der ikke nogen lukkede rum til massage. Massagebriksene er kun adskilt af thailandske forhæng.
I Montha Janyoojings klinik i Kolding, Hos Montha, er der ikke nogen lukkede rum til massage. Massagebriksene er kun adskilt af thailandske forhæng.
Vis mere

Vittighederne og de kække svar er Montha dog stoppet med. Det gjorde hun, da en mand blev så vred over hendes svar, at han truede hende over telefonen. 'Nu skal du fandeme passe på!' lød beskeden.

Montha Janyoojing er langtfra den eneste, der oplever, at massageklienter tror, at massage er lig med seksuelle ydelser.

Tidligere stod massør Kim Nielsen frem i B.T. og fortalte, hvordan han er blevet udsat for lidt af hvert.

Blandt andet, at en kvinde under en massage begyndte at stønne så højt, at Kim Nielsens behandlingsrum med massørens egne ord 'lød som et bordel'.

»Jeg var ikke i tvivl om, hvad han mente. Han lå der med dolk på og forventede, at jeg behandlede 'længere oppe'. Jeg sagde: 'Du skal aldrig hyre mig igen nogensinde, hvis det er det, du forventer.' Det er grænseoverskridende for mig, når de forventer den slags, og så får de besked – kort og kontant,« fortalte Kim Nielsen tidligere i B.T. om en af sine oplevelser som massør.
»Jeg var ikke i tvivl om, hvad han mente. Han lå der med dolk på og forventede, at jeg behandlede 'længere oppe'. Jeg sagde: 'Du skal aldrig hyre mig igen nogensinde, hvis det er det, du forventer.' Det er grænseoverskridende for mig, når de forventer den slags, og så får de besked – kort og kontant,« fortalte Kim Nielsen tidligere i B.T. om en af sine oplevelser som massør. Foto: Privatfoto
Vis mere

Helene Rix har været massør med egen klinik i otte år, og selv om hun laver noget andet i dag, står oplevelserne med massagekunders seksuelle forventninger helt klart i hendes erindring.

Som for eksempel da en mand mødte op til massage i røde g-strengs-trusser og midt under massagen, mens han lå på ryggen på Helene Rix' massagebriks, trak sin penis frem:

»Jeg ignorerede de røde trusser, men da han prøver at lægge sjoveren ud over bukserne, sagde jeg: 'Det der, det får du lige styr på, ellers er den her massage slut. Han pakkede den væk, lukkede øjnene, og så så jeg ham ikke igen,« fortæller Helene Rix.

Hun har en klar teori om, hvorfor massører er udsat for, at kunder forventer seksuelle ydelser fra deres hånd:

»Jeg ignorerede de røde trusser, men da han prøver at lægge sjoveren ud over bukserne, sagde jeg: 'Det der, det får du lige styr på, ellers er den her massage slut. Han pakkede den væk, lukkede øjnene, og så så jeg ham ikke igen,« har Helene Rix tidligere fortalt til B.T. Hun har drevet sin egen klinik i otte år.
»Jeg ignorerede de røde trusser, men da han prøver at lægge sjoveren ud over bukserne, sagde jeg: 'Det der, det får du lige styr på, ellers er den her massage slut. Han pakkede den væk, lukkede øjnene, og så så jeg ham ikke igen,« har Helene Rix tidligere fortalt til B.T. Hun har drevet sin egen klinik i otte år.
Vis mere

»Hvis du går ind og googler 'massage', så kommer alle de røde sider jo op, og det betyder, at det er svært at gøre det lødigt i andres opfattelse,« siger Helene Rix og påpeger, at folk er fulde af fordomme, når det kommer til massørfaget.

B.T. har modtaget flere henvendelser fra massører, der oplever det samme som både Helene Rix, Kim Nielsen og Montha Janyoojing. Alle foretrækker at være anonyme, men B.T. har været i kontakt med dem og hørt deres historier.

Her går det igen, at massørerne oplever, at kunder får rejsning under massage, berører massøren på intime områder af kroppen og generelt kimer massagestederne ned med henvendelser om, hvorvidt de kan få en happy ending eller andre seksuelle ydelser mod ekstra betaling.

En fortæller endda, at hun måtte stoppe med at arbejde som massør, fordi de mange henvendelser om seksuelle ydelser blev for meget.

Tilbage hos Montha Janyoojing i Kolding. Massøren har nemlig taget ekstra midler i brug for at slippe for de upassende seksuelle henvendelser fra folk, der tror, hun yder mere end blot massage.

»Nogle kunder tror, at fordi vi lægger hånd på dem, så er det, fordi vi gerne vil mere, og når det hedder thaimassage, så tror folk, at det er et tilbud om happy endings og handjob. Vi tilbyder ingen af delene,« har Montha Janyoojing tidligere fortalt i B.T. Hun driver på tredje år sin egen massageklinik i Kolding.
»Nogle kunder tror, at fordi vi lægger hånd på dem, så er det, fordi vi gerne vil mere, og når det hedder thaimassage, så tror folk, at det er et tilbud om happy endings og handjob. Vi tilbyder ingen af delene,« har Montha Janyoojing tidligere fortalt i B.T. Hun driver på tredje år sin egen massageklinik i Kolding. Foto: Hos Montha
Vis mere

Hun har nemlig valgt både at hænge et skilte op ved sin klinik, hvor der står, at der ikke tilbydes seksuelle ydelser, ligesom hun har dedikeret en hel side på sin hjemmeside til budskabet 'INGEN SEX HOS MONTHA'.

»Vi arbejder med vores hænder, ja, men giver ikke noget 'ekstra', og jeg har kæmpet hårdt – og vil fortsætte med det – for, at folk ikke skal tro, at der sker mere end bare massage,« siger Montha Janyoojing afsluttende.