Lugten fra manden under hende rev i næsen. Selvom hun havde sendt ham i bad og sæbet ham ind fra top til tå, var det umuligt at fjerne lugten af ‘grissebasse’, som hun kaldte de kunder, der ikke gik højt op i personlige hygiejne.
Det plejede ikke at genere hende, men i dag kunne hun mærke, at det vendte sig i hende.
Efter seks dages turné på bordeller i Frederikshavn, Aalborg, Herning, Aarhus, Vejle og Odense havde Marlene Simoni denne dag betjent syv kunder. Nu var hun kommet til den tredjesidste kunde.
Der var ikke andet for end at få det overstået. Men idet hun satte sig overskrævs på manden og førte ham ind i sig, vendte hendes mavesæk vrangen ud, og hun kastede op - ud over ham.
Det var ikke lugtens skyld, og det var ikke den ældre stamkundes skyld. Det var hendes krop, der sagde stop.
Hun var færdig. Helt færdig.
Selvom hun havde det ‘forfærdeligt’, samlede hun sig sammen og betjente også de to kunder, der sad i venteværelset.
»Og overskred mine egne grænser - én gang til.«
Det her er historien om, hvordan prostituerede kan blive nedslidt. I mange år bestod Marlene Simonis arbejdsliv af 10 dages arbejde, hvor hun mødte ind på et bordel, kørte escort eller tog imod kunder i sit eget hjem fra kl 16-24, og fire fridage, hvor hun passede sig selv og sin familie. Umærkeligt sled det på krop og psyke.
Turnéen i det jyske blev hendes sidste. Efter 35 år som prostitueret trak hun sig tilbage og meldte sig til et ‘exitprogram’ i Københavns Kommune for tidligere prostituerede.
Exitprogrammet kørte fra 2013 til 2017 som forsøg i fire danske kommuner. 147 prostituerede deltog i programmet. Marlene Simoni var én af dem, der blandt andet fik hjælp af en psykolog, en personlig mentor og en psykiater til at lægge sit gamle erhverv bag sig og finde fodfæste i et nyt liv.
Siden 2011 har rehabiliteringscentre som LivaRehab haft opgaven med at tilbyde prostituerede en ny vej.
Ingen ved præcis hvor mange, der ernærer sig ved at sælge deres krop, men ifølge et kvalificeret skøn fra LivaRehab arbejder mere end 3.200 med forskellige former for sexsalg i Danmark.
I mange år bildte Marlene Simoni sig ind, at hun var en glad luder. At hun selv havde valgt sin karriere, og at ingen bestemte over hende.
»Jeg fandt først ud af, at jeg havde taget skade, da jeg holdt op.«
Skaderne er både fysiske og psykiske. Blandt andet har Marlene Simoni fået konstateret gigt i knæ og kæbe.
»Desuden lider jeg af hukommelsestab og manglende koncentration, og min læge siger, at jeg har posttraumatisk stress.«
Hendes skader passer med dem, behandlerne på rehabiliteringscenteret LivaRehab ofte ser hos prostituerede.
Ifølge direktør Flora Ghosh er der typisk både psykiske, fysiske og sociale konsekvenser af et liv i prostitution.
»Mange har psykiske problemer, fordi deres grænser hele tiden er blevet overskredet. De føler sig stigmatiseret, alene og meget afhængige af kundens velvære og humør.«
»Mange er ensomme, har problemer med at indgå i relationer og lider af social angst. Mange har had til sig selv og skammer sig over sig selv, er ensomme eller fører et dobbeltliv. Mange tænker, at prostitution er det eneste, de er gode til,« siger Flora Ghosh.
Ofte er det økonomien, der gør det svært at forlade jobbet.
»Jeg har ikke set rige mennesker i den her branche. Derimod er der økonomisk rod og kaos forbundet med den. Mange har gæld, også gæld til kriminelle, hvor det at blive udsat for f.eks. hævnporno fra kundernes side kan blive brugt til økonomisk afpresning af kvinderne,« siger Flora Ghosh.
Alt sammen er det med til at gøre det svært at få øje på alternativer til det arbejdsliv, kvinderne kender. Men salg af seksuelle ydelser er sjældent styret af lyst, det handler om mangel på valgmuligheder, siger hun.
»Jeg kender ingen, der drømmer om en karriere i prostitution.«
Heller ikke for Marlene Simoni var det en drøm. Hun voksede op med incest og var kun 11 år gammel, første gang hun tog penge for at være sammen med en mand. Selv siger hun, at hun blev ‘oplært til prostitution’.
For hende blev det at tage penge for sex en måde at tage kontrol over situationen. Pengene var med til at bevare en illusion om, at det var noget for noget.
»Jeg har aldrig set mig selv som offer,« siger hun.
Hun ligner ikke et offer. Der er masser af smil i de mørkebrune øjne, hun taler højt, og hun har aldrig lagt skjul på, hvem eller hvad hun var. Hverken overfor mand, børn, venner eller familie.
Dét har hjulpet hende til at overleve, og det var først, da hendes krop kollapsede og hun var tvunget til at vende sin gamle branche ryggen, at hun opdagede, hvor ondt hendes liv havde gjort.
I dag er hun 49 år - og endelig fri - men vejen ud af prostitution var væsentligt længere end vejen ind.
De første skridt var lette nok.
»I løbet af 14 dage havde jeg slettet alle mine profiler,« husker Marlene Simoni, der bl.a. var kendt under navne som Eventyrlige Alice, Labre Lea og det mest brugte - Isabell Ice - og indrykkede annoncetekster som:
'Lille Rødhætte søger store stygge ulve...'
»Jeg havde det som en alkoholiker, der blev syg af at drikke, men samtidig ikke - fra den ene dag til den anden - kunne stoppe helt. Jeg var nødt til at trappe ned.«
Hun havde sin sidste kunde i 2014, men fortsatte som telefondame på et bordel frem til 2017.
Første gang, Marlene Simoni gik på op på sit lokale kommunekontor og bad om hjælp, var i 2008. Allerede dengang var hendes krop begyndt at signalere, at karrieren som prostitueret lakkede mod enden.
»Der blev flere og flere dårlige dage, hvor jeg skulle hive mig selv op fra rødderne. Jeg løb fra mig selv, og jeg løb stærkere og stærkere,« siger hun.
Men sagsbehandleren kiggede bare måbende på hende.
»Hun anede ikke, hvad hun skulle stille op med sådan en som mig,« husker hun.
Så Marlene Simoni gik hjem igen - trak i de 'glitrende pornokjoler og de 17 centimeter høje stilletter' - og åbnede butikken som alle andre dage.
Først da Københavns Kommune seks år senere kørte exitprojektet, der skulle hjælpe tidligere prostituerede til et nyt liv, fik hun tilbudt en vej ud. Hun ville ønske, at hun havde fået hjælp tidligere.
»Jeg kan have dage, hvor jeg bare er ked af det og fokuserer på alle de år, jeg har levet som prostitueret i stedet for at passe på mig selv, tage en uddannelse og have et meningsfyldt arbejde. Men andre dage er jeg fuld af optimisme og tro på fremtiden og siger til mig selv, at jeg har fået en masse med mig fra sexbranchen, som jeg kan bruge til at hjælpe andre kvinder, som gerne vil ud af prostitution.«
Hun fortryder ikke sit tidligere liv. For fortrydelse bringer hende ingen vegne.
»Men det havde været godt for min psyke og min familie, at jeg havde trukket stikket noget før.«
LÆS MED I MORGEN, HVOR MARLENE SIMONI FORTÆLLER OM LIVET EFTER PROSTITUTION.
