»Hvilke kompetencer har du?« spurgte mentoren og kiggede opmærksomt på hende.
Det lød som et simpelt spørgsmål. Men for Marlene Simoni var det mere end svært at besvare.
For hvilke kompetencer har man efter mere end et halvt liv i sexbranchen? Blowjob, blid sex og bondage er svære at kategorisere på et cv.
»At være luder var hele min identitet. Jeg var ekspert i at tilfredsstille mænd. Men hvem var jeg, hvis jeg ikke var luder? Jeg skulle opfinde mig selv forfra,« fortæller 49-årige Marlene Simoni, der efter 35 år som prostitueret valgte at få et nyt liv.
Flora Ghosh, der er direktør på LivaRehab, et rehabiliteringscenter for kvinder med skader efter prostitution, siger:
»Prostituerede ligner dig og mig udenpå, men arrene indeni kan ikke ses.«
At der er ar, ved Marlene Simoni. For en eksprostitueret får ikke et nyt liv bare ved at skifte karriere.
For hende har det også krævet en ny omgangskreds, en ny økonomi, et nyt følelses- og sexliv – og nye madvaner.
»Jeg får at vide, at jeg er egoistisk, narcissistisk og fylder meget,« siger hun og er enig.
Hun fylder meget. For hun er først nu ved at finde ud af, hvor meget hun behøver at fylde for at kunne mærke sig selv og sine grænser.
Det er fem år siden, at den tidligere prostituerede havde sin sidste kunde. Fem år siden, hun sad over for sin mentor og spekulerede over sine kompetencer.
Han var en del af det exitprogram, der skulle hjælpe Marlene Simoni til at få øje på, at hun havde andre muligheder end at lade sig prostituere.
Hun tænkte længe, før hun svarede: at hun altid selv havde stået for sine regnskaber, at hun selv havde skrevet sine annoncer på nettet og i Ekstra Bladet, og at hun selv havde booket hoteller, når hun var på turné ude i landet. God til at tale med folk – dét var hun sikker på, at hun var.
»Når man har været tæt på folk hver dag – uden tøj – så lærer man at se gennem facaderne,« siger hun.
Inden længe stod der ord som regnskab, markedsføring, menneskekender, forhandlingsteknik, organisationstalent, lederskab og udholdenhed på papiret foran hende.
Alt sammen kompetencer, hun er ved at lære at bruge – på en ny måde.
For hun har opdaget, at hun ikke bliver lykkelig af at glemme sit gamle liv, den eneste karriere hun nogensinde har haft held med. Tværtimod bliver hun mere og mere sikker på, at hendes fortid og hendes fremtid skal hænge sammen.
»Jeg er luder – hele mit liv. Før solgte jeg sex uden tøj på. Nu vil jeg sælge viden om det – med tøj på.«
I disse dage er der kun nogle få eksamener tilbage, før Marlene Simoni kan kalde sig hf-student. Selvom hun er midt i livet, håber hun, at hendes karakterer bliver så gode, at hun efter sommerferien kan begynde at læse til socialrådgiver.
I fremtiden vil hun gerne bruge sine erfaringer til at hjælpe andre i den situation, som hun selv har stået i. Derfor er hun blandt andet begyndt at holde foredrag om sit tidligere liv, og hun har lagt historie til flere bøger. Senest bogen 'Oplært til prostitution', der netop er udkommet som e-bog.
Det er nyt at stå foran en masse mennesker og tale – om sig selv. Hun lægger ikke fingrene imellem, men fortæller om det hele. Arbejdet, oplevelserne og pengene.
Hun fortæller om, at hun kun var 11 år første gang, hun rakte hånden ud og bad om penge fra en mand, der havde brugt hendes krop. Det var hendes måde at skabe balance – at tage sig godt betalt for sine ydelser.
»Pengene var som et narkotikum for mig.«
Hun har tjent masser af penge på sex. Penge, der har gjort hverdagen sjovere. Når hun kigger rundt i den gamle gartneribolig i Rødovre, hvor hun bor med sin mand og yngste søn, kan hun ikke pege på, hvor de er blevet af. Men brugt er de – rub og stub.
Som hun siger:
»Easy comes, easy goes.«
Det samme kan man ikke sige om de særlige madvaner, hun har med sig fra de mange år som sexarbejder.
På en almindelig arbejdsdag spiste hun fire-fem citroner – med skræl – og en hel tube tandpasta for at 'tage smagen af latex'.
Jeg sluger stadig tandpastaen
Den vane har hun haft meget vanskeligt ved at lægge fra sig. Kun ganske langsomt har hun kunnet skære ned på forbruget af citroner.
»Nu kan jeg nøjes med at spise et par skiver om dagen, og jeg børster kun tænder to gange om dagen, men jeg sluger stadig tandpastaen.«
Hendes mand, Bo, som hun har boet sammen med i 16 år, er ikke udelt begejstret for den transformation, hans kone har været igennem.
De to mødte hinanden på Damhuskroen kort efter, hun havde født sin mellemste søn, Yunus, og holdt pause fra prostitutionslivet.
Den første nat gav hun Bo 'den helt store tur', og de to har altid haft et eksperimenterende sexliv, hvor der var plads til både porno, swingerklubber og til, at hun – efter de var flyttet sammen – genoptog jobbet som prostitueret.
I årenes løb har hun tjent gode penge, der har forsødet deres fælles tilværelse. Hun har givet ham plads, når hun om aftenen tog på arbejde, mens han tog sig af familien og hjemmet.
Nu er det anderledes. Hun er hjemme hver aften, hun blander sig i madlavning og børneopdragelse – og hun er 'færdig med at se porno'.
»Nu har jeg lyst til at være kedelig. Jeg vil have sex med slukket lys og bare tæer og være nøgen. Det synes han er træls.«
Men hun øver sig i at forsvinde ind i sig selv, at kunne nyde og mærke sig selv – også når hun har sex.
Og fra nu af vil hun kun have sex med Bo. For med ham er det anderledes end med andre mænd. Mellem ham og hende er der en gensidig respekt, hun aldrig har oplevet før.
»Bo er den eneste, der får lov til at være i mit kongefelt,« siger hun med reference til et skakspil.
»Men dronningen beskytter sig stadig, og bønderne lader ikke mange slippe forbi.«
Selvom det er fem år siden, hun deltog i exitprogrammet, og selvom hun er glad for at være fri af prostitutionen, har hun det stadig som en alkoholmisbruger, der for evigt kan drømme om at tage bare én enkelt slurk.
Marlene Simoni tænker stadig ofte på 'bare lige' at tage et enkelt smut forbi sit gamle bordel.
»Men jeg skal ikke bare lige...,« siger hun med bestemt stemme.
»Aldrig mere 'bare lige'.«
