Det begyndte fredag med lette smerter i højre side af Maria Sørensens mave, som hun hurtigt slog hen.

Men time efter time blev det værre, og lørdag eftermiddag lå den 42-årige kvinde og skreg ind i en pude.

Nu havde det udviklet sig til en vedvarende, stikkende smerte, der blev så voldsom, at Maria greb sin telefon:

»Systemet er jo bygget sådan op, at man i sådan en situation skal ringe til 1813,« fortæller Maria Sørensen til B.T.

I den anden ende af røret tog en ældre kvinde røret, og så begyndte Maria at beskrive de smerter, der gjorde, at hun knap kunne stå oprejst.

Men da hun var færdig og forventede, at der enten kom en henvisning til et hospital eller en dybdegående, lægefaglig vurdering, fik hun i stedet en besked, der rystede hende:

»Hun siger til mig, at jeg skal tage en blanding af panodiler og Ipren, og så skal jeg vente en time. Hvis det er blevet værre, skal jeg ringe ind,« siger Maria.

Tilbage sad en dybt skuffet Maria med følelsen af, at 1813-medarbejderen ikke hørte efter, og at anbefalingen om pillekombinationen nærmest var noget, hun læste op fra et ark, manuskript eller skema.

»Jeg følte, hun negligerede de smerter, jeg havde. Som om hun ved bedre, selvom jeg kender min krop bedst,« siger hun.

Men hvad skulle hun stille op?

Maria valgte at følge opfordringen, så hun slugte pillerne og ventede.

Har du også haft en – ifølge dig – uacceptabel oplevelse med 1813? Så vil B.T. gerne høre fra dig på sebj@bt.dk.

Som forventet hjalp det dog ikke, og efter cirka én time ringede Maria ind og fortalte, at smerterne stadig var så uudholdelige, at hun simpelthen blev nødt til at få hjælp.

Denne gang ville 1813-medarbejderen – en anden end ved første opkald – da også gerne henvise Maria til at komme ud på Hvidovre Hospital.

Og det var en god idé.

Ti timer senere – natten til søndag – stod lægerne nemlig over Maria på operationsbordet og forsøgte at operere en sprængt blindtarm væk.

En sprængt blindtarm, der har sendt den 42-årige kvindes infektionstal på en himmelflugt over 300, selvom det normalt ligger på mellem én og fem for en rask person.

Maria Sørensen efter operationen på Hvidovre Hospital
Maria Sørensen efter operationen på Hvidovre Hospital Foto: Privatfoto
Vis mere

»Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der ville være sket, hvis jeg havde taget pillerne og så bare håbet, at smerterne gik væk. Eller hvad hvis man er en person, der ikke vil være besværlig, og som så ikke vil ringe ind igen? Man bør altså få den rigtige hjælp første gang,« siger hun.

I dag er det næsten en uge siden, Maria blev kørt på Hvidovre Hospital, og hun er stadig indlagt på grund af det høje infektionstal.

»Infektionen har været så voldsom, at de faktisk har skåret en lille del af min tyk- og tyndtarm og så syet dem sammen,« siger hun.

Heldigvis er hun 'rask' nu, og smerterne er efterhånden væk.

Maria Sørensens ryg efter operationen
Maria Sørensens ryg efter operationen
Vis mere

Tilbage sidder Maria nu med en følelse af at have fået en uacceptabel og utilfredsstillende rådgivning fra 1813.

»Jeg synes, det er for dårligt, at man bliver spist af med at skulle tage nogle piller, og at man føler, man taler med en person, der sidder og arbejder ud fra en skabelon. Jeg følte ikke, at hun lyttede på mig, og det bør ikke være tilfældet, når man er i sådan en situation,« siger Maria.

Over for B.T. beklager Region Hovedstaden, at Maria har haft den dårlige oplevelse.

»Det er meget beklageligt, at Maria ikke føler sig hørt og lyttet til af vores medarbejder, da hun ringer ind. I telefonsamtalen taler vi med Maria og derefter med hospitalet om, hvordan vi hjælper hende. Vi aftaler, at Maria skal ringe tilbage til 1813, hvis hun ikke oplever forbedring. Hun ringer tilbage og bliver derefter visiteret til hospitalet. Vi vil kigge på sagen og kontakte borgeren,« siger Marie Baastrup, enhedschef for vagtcentralen i Region Hovedstadens Akutberedskab.

Ved Region Hovedstadens seneste tilfredshedsmåling svarede 80 procent af de adspurgte, at de var tilfredse med akuttelefonens rådgivning. Året før var tallet omkring de 90 procent.