Det er altså ikke lige alle, som modtager de såkaldte stærekasser på de danske veje med åbne arme.
Men en rapport viser nu, at de er effektive til at få folk til at sænke farten, og derfor bliver det foreslået, at der kommer flere.
Stærekasserne er til at holde øje med bilister. Hvis folk kører for hurtigt på de områder, hvor de står, så klapper fælden for synderen.
De seneste 12 måneder har man testet 20 forskellige stærekasser rundt omkring i landet, og 108.000 gange er det endt med fartbøder. Af dem har 50.000 fået et klip i kørekortet. Det skriver FDM.
Selvom det lyder af rigtig mange tilfælde, så er gennemsnittet faktisk markant lavere i forhold til de mobile fartkontroller. Sidstnævnte giver en bøde hvert 10. minut, mens stærekasserne giver en bøde hver halvanden time.
Og så virker de altså. I gennemsnit er farten faldet med 3-13 kilometer i timen ved stærekasserne.
Derfor er FDM fortaler for, at der kommer flere stærekasser på de danske veje.
»FDM ser gerne, at antallet af stærekasser øges, og at de opsættes på strækninger, hvor høj hastighed er et særligt problem for trafiksikkerheden,« siger afdelingschef i FDM, Torben Lund Kudsk.
»Flere stærekasser bør ikke være en erstatning, men et supplement til de mobile fotovogne. Både stærekasserne og ofte benyttede målestrækninger for fotovogne bør fortsat skiltes som det er tilfældet i dag,« tilføjer Torben Lund Kudsk.
Det er dog stadig uklart i forhold til rapporten, hvorvidt den lavere fart grundet stærekasserne har betydet, at der er kommet færre ulykker. Det er stadig for tidligt at vurdere, lyder det.
Det store problem med stærekasser er teknikken, da der har været problemer med dem, og de har været dyre at lave, skriver FDM.
Derfor er flere bilister blevet blitzet uden at have hørt mere efterfølgende.
