Majas elevplads hos dansk succesbrand endte i stress: 'Tænk, at sætte et ungt menneske i sådan en situation'

Det var en drøm, der gik i opfyldelse, da Maja Lindberg som 18-årig fik en elevplads hos tøjmærket Sissel Edelbo.

Hun havde længe drømt om at få en fod inden for i modebranchen, og elevpladsen skulle være første skridt på vejen.

»Jeg var jo helt blæst væk, fordi det var en rigtig stor mulighed. Jeg sad med følelsen af, at det var min drømmeelevplads,« fortæller hun til B.T.

Derfor havde hun heller aldrig forestillet sig, at elevpladsen skulle ende med en stresssygemelding, et forløb hos Arbejdsmedicinsk Afdeling og et farvel til den handelsuddannelse, hun var i gang med.

Siden 2004 har Sissel Edelbo udviklet sig til et succesfuldt dansk modebrand med millionoverskud og en profil bygget op omkring bæredygtighed og ansvarlighed.

Men samtidig har flere tidligere og nuværende ansatte overfor B.T. rettet hård kritik af arbejdsmiljøet, ligesom Arbejdstilsynet har givet virksomheden et påbud. 

Her beskrives blandt andet, hvordan ansatte bliver udsat for »overfusning, brug af hævet stemme, nedladende tale fra ledelsesrepræsentanter i kollegaers påhør«, når opgaver ikke bliver løst til tiden.

Det er oplevelser, Maja Lindberg kan nikke genkendende til.

I 2024 var hun ved at færdiggøre en handelsuddannelse inden for salg, da hun begyndte som elev hos Sissel Edelbo.

Hun skulle primært arbejde med salg til andre virksomheder. Men efter tre uger blev medarbejderen i kundeservice fyret, og ifølge Maja Lindberg overtog hun i praksis ansvaret for virksomhedens private kunder.

»Det var meget grænseoverskridende, specielt når man ikke føler, at man har fået den rigtige oplæring. Der gik ikke længe, før jeg begyndte at føle mig meget utilstrækkelig,« fortæller hun. 

Maja Lindberg oplevede, at hun sad med et ansvar, hun ikke var oplært til. Samtidig voksede bekymringen for, om hun overhovedet fik opfyldt læringsmålene i sin uddannelse, da hun fik helt andre opgaver end aftalt.

Tre måneder inde i elevtiden brød hun sammen på kontoret.

Efter at have talt med sin fagforening bad hun om at blive flyttet til de opgaver, der hørte til hendes elevforløb.

Det kunne ikke lade sig gøre, fik hun at vide.

»Man fik følelsen af, at man skulle være taknemmelig over at være der, og når man sagde fra, vidste man aldrig helt, hvordan ledelsen ville reagere,« siger hun. 

Et par måneder senere tog hun problemet op på et møde med salgschefen. Til hendes overraskelse deltog Sissel Edelbos administrerende direktør, Chris Elmengaard, også.

»Jeg blev fuldstændig overrumplet. Det er meget intimiderende som 18-årig at sidde der. Chris fortalte mig, at arbejdet med private kunder var præcis det samme som salg til virksomheder, at det var noget vrøvl, og at det var mig, der var problemet,« siger hun.  

»Hvis jeg ikke kunne finde mig i det, kunne jeg gå ud og finde noget andet.«

Efter mødet gik hun grædende hjem flere dage i træk. Men alligevel blev hun. Hun havde set op til Sissel Edelbo og håbede stadig, at situationen ville blive bedre.

Samtidig oplevede hun jævnligt, at der blev råbt og talt med hævede stemmer på kontoret, og det gjorde hende bange for selv at sige fra. 

Derudover var det svært at regne ud, hvor man havde cheferne, da det fra den ende dag til anden kunne ændre sig, hvad de sagde og gjorde, fortæller hun.

»Jeg fik følelsen af, at de nok skulle fortælle mig, hvor skabet stod,« siger hun. 

Efterhånden fulgte presset også med hende hjem.

Hun kunne ikke sove og græd, når hun kom hjem fra arbejde. Til sidst brød hun sammen under en familiesammenkomst, hvor familien fik hende til at indse, at hun skulle søge læge.

»Hvis de ikke havde sagt det til mig, var jeg nok blevet ved i den der spiral. Jeg var overbevist om, at sådan var det bare at arbejde der,« siger hun.

Samme søndag meldte Maja Lindberg sig syg.

På arbejdspladsen stod en ny medarbejder samtidig til at begynde, som Maja skulle have lært op.

»Hvor træls for dig. Det er meget svært med (navn), der starter i morgen. Har du nogen idé om, om du kan være der resten af ugen?« skrev hendes ene chef.

Kort efter skrev medstifter og kreativ direktør Jeanne Sissel Thomsen:

»Hej Maja, kan forstå, at du har meldt dig syg hele næste uge. Jeg vil gerne appellere til, om du kan komme for eksempel 4 timer og lære (navn) op. Vi er meget afhængige af hinanden her i sommerferien, og det stiller os i en meget svær situation.«

Maja Lindberg svarede, at hun havde forståelse for situationen, men var for syg til at møde på arbejde.

»Ok, det er meget ærgerligt,« lød svaret.

For Maja Lindberg var grænsen nået.

»Jeg var så udkørt. Jeg kan bare huske, at jeg havde lyst til at løbe væk og ikke komme tilbage igen. Tænk at sætte et ungt menneske i sådan en situation. Det var mit første rigtige møde med et voksenjob,« siger hun. 

Under sygemeldingen havde hun en samtale med Chris Elmengaard om, hvorfor hun var blevet så presset.

»Jeg fortalte, at jeg ikke havde været komfortabel med at sige fra, fordi man aldrig vidste, hvor man havde dem. Jeg oplevede, at han var meget kold og uforstående over for det, jeg sagde,« siger hun. 

Herefter blev hun fyret fra sin elevplads.

På det tidspunkt var hun sygemeldt med stress, og uddannelsesaftalen blev ophævet.  

I dag er hun i stedet kommet ind på designteknologuddannelsen. Når hun nu vælger at fortælle sin historie, er det især for at advare andre unge, der overvejer en elevplads i virksomheden. 

»Jeg siger kun det her, fordi jeg simpelthen ikke synes, at der er nogen andre, der skal udsættes for det her,« siger hun. 

Du fik en elevplads hos et stort brand, som du virkelig så op til, og samtidig fik du hurtigt meget ansvar. Kan det være, at du var for ung eller følsom til at stå med det ansvar?

»Absolut ikke. Jeg havde ikke noget problem med at tage ansvar. Problemet var, at jeg som helt ny elev blev sat alene med et alt for stort ansvar, som jeg ikke var blevet ansat til,« siger hun.

»Det handler ikke om, at jeg var ung eller følsom. Det handler om, at jeg blev sat i en situation, hvor jeg ikke fik de rammer, jeg havde brug for, og hvor jeg ikke blev mødt, når jeg sagde fra.«

B.T. har rakt ud til Sissel Edelbo og bedt dem forholde sig til Majas oplevelse og kritik. 

Den ene af de to stiftere, Chris Elmengaard, svarer følgende i en mail:

»Vi hverken kan eller vil kommentere på konkrete personalesager. Det skyldes først og fremmest hensynet til både vores nuværende og tidligere medarbejdere.

Der skal dog ikke herske tvivl om, at vi tager kritikken og medarbejdernes oplevelser meget alvorligt. Vi vil dog gerne bemærke, at vi ikke genkender den fremstilling, der beskrives i flere af de nævnte forløb.

Vi har igangsat en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i virksomheden. Undersøgelsen gennemføres af en autoriseret rådgivningsvirksomhed, der er godkendt af Arbejdstilsynet. Undersøgelsen skal give os et grundigt og uvildigt grundlag for vores videre arbejde med arbejdsmiljøet.«