For 20 dage siden skulle Buster være begyndt i vuggestue. Men så lukkede coronaen Danmark.

Nu er der otte dage til, at hans mor skal begynde på arbejde som socialrådgiver i Odense Kommune. Buster er stadig ikke blevet vænnet til at gå i vuggestue.

For næsten seks uger siden lukkede Mette Frederiksen Danmark. Dermed lukkede også den integrerede institution, som Louise Broholms store dreng Holger på næsten fem år går i. Samme institution, som hendes yngste søn Buster på 10 måneder skulle begynde i.

Lige siden har hun krydset fingre for, at institutionen ville nå at åbne, inden hun skulle tilbage på arbejde.

Buster på 10 måneder begyndte i vuggestuen i fredags. På grund af corona skal han være ude hver dag klokken 8-12 eller klokken 12-17.
Buster på 10 måneder begyndte i vuggestuen i fredags. På grund af corona skal han være ude hver dag klokken 8-12 eller klokken 12-17. Privatfoto

I sidste uge fik hun endelig godt nyt: Vuggestuen var klar til at modtage Buster. Men han skulle afleveres på legepladsen, og Louise Broholm måtte ikke komme med indenfor.

»Det sagde jeg blankt nej til.«

Før coronaen var Louise Broholm blevet forberedt på, at Buster i den første tid kun skulle være indendørs med én pædagog. Ganske langsomt skulle han vænnes – først til lokalerne og siden legepladsen.

Men for at kunne efterleve corona-kravene fra sundhedsmyndighederne skal vuggestuebørnene nu være ude hver dag enten klokken 8-12 eller klokken 12-17.

Det er mange timer, synes Louise Broholm. Og det er en ny situation. Ikke kun for Buster og hende, men også for personalet og alle andre forældre.

»Jeg kunne ikke acceptere, at jeg kun måtte aflevere ham på legepladsen. Jeg ville gerne med indenfor og vise ham rundt der.«

Hun pointerer, at hun på ingen måder er utryg ved personalet. Det er de nye retningslinjer, der bekymrer hende.

Grethe Kragh-Müller, der er børnepsykolog og lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet, forstår godt Louise Broholms betænkeligheder.

Hun mener, at coronasituationen i de danske institutioner er så usikker for både børn, pædagoger og forældre, at hun anbefaler forældre, der på nogen måde kan, at vente med at indkøre nye børn i institutionerne.

Havde vuggestuen fastholdt, at Louise Broholm kun måtte aflevere sin søn på legepladsen, havde hun følt sig tvunget til at blive hjemme i længere tid.

Men i fredags fik hun lov til at komme indenfor og på en tryg måde vise hele vuggestuen frem for sin søn.

»Fredag og mandag har jeg fået lov at være inde på bestemte tidspunkter, når de fleste af børnene sov eller var ude. Men fra i morgen skal vi være ude hele tiden.«

Hun har ikke mulighed for at strække sin barsel, så hun og hendes mand har aftalt, at de giver det et forsøg til 1. maj.

»Hvis Buster er betænkelig derefter, skal jeg mærke efter, om det er realistisk, at han skal begynde i vuggestue lige nu.«

Ellers må hun sammen med sin arbejdsgiver finde en anden løsning.

»Jeg kommer ikke til at aflevere Buster, hvis det strider imod, hvad jeg synes er godt nok for børnene.«

Sønnen kan endnu kun kravle, så han skal enten sidde på jorden eller i sin vogn i ude timerne.

»Lige nu er det godt vejr, men hvad nu hvis det regner i næste uge?« har hun spurgt pædagogerne.

Det ved de ikke.

»I første omgang har de sagt, at jeg må gå hjem med ham, når han ikke gider mere. Men fra 1. maj er det her jo hans virkelighed.«