Om godt en uge ruller årets 'Knæk Cancer'-show over danskernes skærme.
Og i år har en aalborggenser bestemt sig for at gøre sit for, at den landsdækkende indsamling ender på et klækkeligt beløb.
Louise Sommer, der bor i Skelagergården, har startet et indsamlingsprojekt, hvor beboerne kan lægge deres flasker ved hende og lade pantbeløbet gå til 'Knæk Cancer'.
»Sidste år sad jeg med mine to døtre og så showet ved min søster. Hverken jeg eller min nærmeste familie har haft kræft. Men min søsters svigermor er død af kræft, og det satte snakken i gang den aften,« fortæller hun om den dag, ideen til indsamlingen opstod.
»Mine piger spurgte meget ind til det den aften, og de snakke skal man jo ikke være bange for at tage. Så vi talte om, hvordan det kan ramme alle, og det gav os lyst til at gøre noget til næste show.«
Så efter sidste års program løb af stablen, satte Louise Sommer og hendes døtre deres hyndeboks ud til rækværket i haven. Her kunne folk lægge panten.
Siden er beboerne løbende kommet med alt fra 10 dåser til store sække med pant, som Louise Sommer kunne samle penge sammen for.
»Jeg håbede først, at vi kunne få 5000 kroner, men sidst vi talte pengene sammen, var der allerede lidt under 7000 kroner. Og jeg skal ud at aflevere en masse flasker igen i morgen,« fortæller hun.
Så når 'Knæk Cancer'-showet 30. oktober håber hun, at Skelagergården kan give hele 8500 kroner til formålet.
Men projektet har da også haft sine bagsider.
»Det har faktisk været lidt ulækkert,« griner Louise Sommer.
»Der er væltet mange ølsjatter og cigaretskod ud af dåserne, men så har mig og pigerne taget det med et smil, mens vi tømte dem. Og folk går forbi imens og siger, hvor dejligt det er, at vi gør det.«
Specielt én beboer har gjort et stort indtryk på indsamleren.
»Der bor en ældre dame i samme opgang som os. Hun kom en dag ned og sagde, at hun ikke har nogen dåser, men at hun gerne vil give 200 kroner til projektet. En af hendes børn var nemlig død af kræft. Det var bare så sødt af hende og dejligt at se, at hun blev glad for den indsats, vi gjorde,« fortæller Louise Sommer.
»Der er én ting, vi alle har til fælles, og det er, at vi kan blive ramt af kræft. Men vi kan også være fælles om at prøve at forstå det og gøre noget ved det,« siger hun og afslutter:
»Uanset om man kan give meget eller lidt til projektet, giver det noget i sidste ende, og det er det, der er vigtigst.«
