I toget, på restauranten, i bussen og på baren. Sundhedsmyndighederne har gjort det til et krav, at man skal bære mundbind på disse steder for at bekæmpe spredning af coronavirussen.
Men Louise Grandjean Laursen nægter at bruge mundbindet. For hun mener ikke, det har nogen som helst effekt.
»200.000 skal bruge det i en hel uge, for at man kan undgå, at én person bliver smittet. En million skal bruge det i samme periode for at undgå én indlagt – og det er ikke engang nødvendigvis på intensiv,« mener Louise Grandjean Laursen om tal fra Sundhedsstyrelsen, som hun ifølge sin vurdering har læst grundigt.
Efter Louise Grandjean Laursens opfattelse er de tal kun gældende, hvis danskerne bruger mundbindet korrekt.
I så fald skal man blandt andet spritte hænderne af inden brug af mundbind, ikke pille ved det, mens man har det på, og ikke putte det i lommen ubeskyttet efter brug, lyder hendes vurdering.
»Jeg ser ikke mange, der bruger det korrekt. Så der er flere ulemper ved det end fordele, og så kan det faktisk bruges til at øge kontaktsmitten i stedet,« lyder et argument.
I stedet kalder hun det symbolpolitik, når regeringen kræver, at vi skal gå med mundbind. Vi bruger ifølge Louise Grandjean Laursen kun mundbindet til at vise og symbolisere, at vi skal passe på hinanden. Men det mener hun slet ikke, at vi har brug for.
»Hold det nu simpelt, og drop det mundbind, for jeg har ikke brug for sådan et symbol. Alle de regler er svære at forstå, og det er nemmere, hvis vi bare holder afstand, fokuserer på god håndhygiejne og bliver hjemme, når vi er syge,« siger Louise Grandjean Laursen.
Og hun er ikke den eneste, der har de holdninger. Hun ser nemlig flere og flere, der ligesom hende ikke kan se mening med mundbindskravet.

Over 8.000 personer er enige med Louise Grandjean Laursen. De er medlemmer af Facebook-gruppen 'Vi siger nej til tvungen brug af mundbind,' der daglig deler indhold og meninger om mundbindets skyggeside.
Lars Bjerrum, professor og underviser i infektionssygdomme på Københavns Universitet, er enig med Louise i, at kravene om mundbind kan være svære at forstå. Han mener dog i stedet, at mundbind skal bruges alle steder inden døre i det offentlige rum, så der ikke er nogen tvivl om, hvor og hvornår det skal bruges.
Han er dog dybt uenig i, at mundbind ikke hjælper med at stoppe smittespredning.
»Der er sundhedsfaglig evidens for, at man ikke smitter andre med dråber og viruspartikler ved at bruge mundbind. Der er en ren netto-benefit ved at bruge det,« fortæller han til B.T.

Lars Bjerrum ved godt, at mundbindet måske ikke hjælper personen selv, men det er ifølge ham heller ikke det, det hele handler om. Det handler om at vise samfundssind.
»Det er en indsats med en lille ulempe for os at bære mundbind, der kan være forebyggende og med til at redde liv. Nogle vil selvfølgelig føle det som en kæmpe ulempe, men det bliver man nødt til at leve med for at hjælpe mange andre« siger han.
Ellers vil det ud fra hans vurderinger begynde at gå den gale vej hvad angår smittespredning. Smittetrykket vil stige, og det vil betyde flere indlagte – og dermed flere døde.