Hun kører fra det psykiatriske bosted med en ro i maven. Endelig tror hun på, at hendes datter kan få den hjælp, hun så længe har haft brug for.

»Det er en følelse af frihed. Nu kan jeg igen påtage mig rollen som mor i stedet for rollen som behandler,« siger Lone Russell.

Men roen i maven viser sig at være kortvarig. Knap 14 dage senere modtager hun den værst tænkelige besked fra bostedet. Lone Russells datter, 21-årige Freja Russell, har begået selvmord.

Ud over dyb ulykkelighed over tabet af sin datter sidder Lone Russell tilbage med følelsen af et stort svigt fra det psykiatriske system.

»Hvorfor kunne det barn, jeg elskede og holdt af, ikke få den hjælp, hun havde brug for? Hvorfor var hun ikke god nok?« spørger hun, mens stemmen knækker, og hendes ansigt forsvinder i hænderne.

Hvad mener du med 'hvorfor var hun ikke god nok'?

»De burde have sat kraftigere ind med alle de alarmklokker, der var. Jeg føler ikke, at mit barn er blevet behandlet som det menneske, hun var, men bare som et tal i en fucking statistik.«

Selvom Lone Russell altid har kendt til Frejas psykiske udfordringer, blev alvoren af problemerne understreget for hende natten til 6. juli 2021. Før vi når til den nat, skruer vi tiden tilbage til Frejas barndom.

Lige så mørkt og dystert et sind, Freja kunne have, lige så kærlig kunne hun være, fortæller hendes søster, Sara Russell.
Lige så mørkt og dystert et sind, Freja kunne have, lige så kærlig kunne hun være, fortæller hendes søster, Sara Russell. Foto: Privat
Vis mere

2000-2021

Hun fik en turbulent start på livet. I en alder af bare 13 måneder blev Freja anbragt i plejefamilie, og under et halvt år senere begik hendes biologiske far selvmord efter lang tids psykisk sygdom.

Tidligt begyndte Freja at have en afvigende adfærd. Hun blev udadreagerende, trodsig og svær at styre.

Frejas storesøster, Sara Russell, som var anbragt i samme plejefamilie som Freja, fortæller, hvordan Freja begyndte at høre stemmer, og hvordan hun begyndte at kunne lide at forvolde dyr og andre mennesker skade.

Freja havde aldrig klaret sig godt hverken fagligt eller socialt i skolen. Det blev ikke nemmere, jo ældre hun blev. Hun havde svært ved at fastholde uddannelse, og det lykkedes aldrig med de behandlingstilbud, som hun blev præsenteret for af Ringkøbing-Skjern Kommune.
Freja havde aldrig klaret sig godt hverken fagligt eller socialt i skolen. Det blev ikke nemmere, jo ældre hun blev. Hun havde svært ved at fastholde uddannelse, og det lykkedes aldrig med de behandlingstilbud, som hun blev præsenteret for af Ringkøbing-Skjern Kommune.
Vis mere

Det mærkede søsteren, som måtte lægge øre og krop til slag, spark, bid og lede bemærkninger. Sara oplevede sågar at blive jagtet med en økse, fordi Freja havde fået den idé, at hun skulle dø.

»Vi var de bedste søskende, når hun havde gode perioder. Men lige så kærlig, hun kunne være, lige så ondskabsfuld kunne hun være. Men jeg vidste, at hun havde det rigtig svært, så jeg tog det ikke så tungt. Jeg var jo hendes søster og havde et ansvar for at hjælpe hende,« forklarer det fra Sara Russell.

Freja fik med tiden diagnoserne borderline, ADD og social angst.

Af Frejas lægejournaler fremgår det, at hun forsøgte selvmord i både 2014, 2016 og i 2020, hvor den lægefaglige konklusion dog var: '(...) under samtale om selvmordsscreening findes ikke grund til at tro, at patienten for nuværende vil foretage et nyt suicidalforsøg.'

Freja blev i samme ombæring afvist fra Klinik for Selvmordsforebyggelse med begrundelsen: 'Patienten vurderes ikke at være målgruppen, da vi i klinikken tilbyder hjælp til patienter uden svær psykiatrisk diagnose.' Deres vurdering af Freja var derimod, at hun havde brug for omfattende støtte fra kommunen.

Samtidig fremgår det af Frejas journal fra hendes privatpraktiserende læge, at '(...) selvmordstanker har hun stort set dagligt og har haft det i adskillige år.'

Det blev et skub længere ned i mørket, da hun mistede sin bedste ven, hunden Sako, som 19-årig. Hun havde ikke mange venner omkring sig, og det blev et ubærligt tab for Freja, som stadig ikke var kommet over det to år senere, hvor hun nævner hunden i afskedsbrevet: 'Jeg vil begraves med min søn Sako.'

6. juli 2021

Vi er tilbage til natten til den 6. juli.

Lone Russell bliver vækket af en besked fra Freja. Der står, at familien vil vågne til en ubehagelig overraskelse. Hun skynder sig over til deres campingvogn, som Freja er flyttet ind i. På lang afstand hører hun høj technomusik.

Da hun åbner døren til campingvognen, går hun i panik over det syn, der møder hende.

Dagen var ellers startet godt. Lone, Freja og Frejas papfar, René Madsen, som har været i hendes liv i 12 år, havde været ude at sejle med en bekendt. Men da de kommer hjem fra sejlturen, har Freja fået fingre i en flaske rom.

René Madsen tager flasken fra Freja og gemmer den, fordi han ved, at hun bliver depressiv og kan finde på at gøre skade på sig selv, når hun drikker, men det udløser en voldsom reaktion fra Freja.

»Hun bliver eddikesur på os og viser sig ikke mere den aften,« forklarer René Madsen.

Da Lone Russell åbner døren til campingvognen, sidder Freja med et dystert, sort blik i øjnene rettet direkte mod hende. Ned ad hendes venstre arm løber blod fra flænger op mod halvanden centimeter åbne. I videoen ovenfor fortæller Lone Russell om oplevelsen den aften.

Freja bliver kørt til Herning Sygehus, men efter fire-fem timer bliver hun udskrevet.

»Jeg kørte op og hentede hende, selvom jeg troede, at hun ville blive indlagt på en psykiatrisk afdeling. Hele vejen derop tænkte jeg, at jeg ikke turde at tage ansvar for hende længere,« lyder det fra Lone Russell.

Freja har en plads på et bosted, OK-fonden Enghaven i Horsens, som hun skal flytte op på en uge senere, så Lone ringer til bostedet og forklarer dem situationen og spørger, om de kan tage Freja før tid.

Ifølge Bedre Psykiatri er det både svært for pårørende at gennemskue deres muligheder i det kommunale system, men de pårørende bliver også alt for ofte overladt med for meget ansvar:

»De pårørende skal rende mellem forskellige instanser for at få det hele til at passe sammen. De skal være lidt jurister, socialrådgivere, psykiatere og sygeplejersker for at forene det hele. Vi forsøger at få kommunikeret ud til politikerne, at det er dem, der skal sørge for, at der er et system, som kan håndtere det her. Det er ikke rimeligt at overlade til den enkelte pårørende. Det er et af de politiske krav, vi stiller til den kommende tiårsaftale for psykiatrien,« lyder det fra formand Mads Engholm.

Lone Russell føler ikke, at Freja fik den hjælp, hun havde brug for, mens hun levede.
Lone Russell føler ikke, at Freja fik den hjælp, hun havde brug for, mens hun levede. Foto: Camilla Bøgeholt Lund
Vis mere

Dagen efter flytter Freja ind, og Lone fortæller personalet om den foregående nat og viser en video derfra for at understrege alvoren. Derudover forklarer hun også, at Freja kort tid forinden er startet på antidepressiv medicin, som også påvirker hende.

»Den første tid virker hun glad og optimistisk. Hun får en ny veninde, som hun er sammen med hele tiden. Hun er pludselig smilende og livlig. Det giver en glæde af en anden verden at se hende på den måde,« fortæller Lone Russell.

19. juli 2021

Men pludselig mærker Lone, at Freja igen er deprimeret, ikke får sovet og spist. 13 dage efter Lone Russell var kørt fra bostedet med et lettet sind, ringer hun til Freja om formiddagen. Men Freja tager ikke telefonen. Lone bliver ved med at ringe og sende beskeder den næste halvanden time. Da hun ikke kommer igennem, ender hun med at ringe til bostedet.

Den sidste tegning, 21-årige Freja Russell tegnede, inden hun tog sit eget liv, vidnede om de forfærdelige tanker, hun gik med.
Den sidste tegning, 21-årige Freja Russell tegnede, inden hun tog sit eget liv, vidnede om de forfærdelige tanker, hun gik med. Foto: Camilla Bøgeholt Lund
Vis mere

»Først fatter jeg ikke, hvad de siger. Jeg hører det, men det går ikke ind.«

Langt om længe går det ind. Freja har hængt sig på sit værelse.

Efterfølgende finder Lone Russell ud af, at personalet ikke har været i kontakt med Freja i omkring 14 timer. Selvom hun hverken mødte op til morgenmad eller frokost, blev der ikke taget kontakt til hende. Det var en anden beboer, som undrede sig og slog alarm til personalet. Freja havde også frabedt sig besøg fra en nattevagt, hvilket bostedet uden videre havde accepteret, er Lone blevet fortalt.

Ifølge hende har bostedet forklaret sig med, at de ikke var klar over, at det stod så slemt til med Freja. Derudover har bostedet oplyst til Lone Russell, at Ringkøbing-Skjern Kommune kun havde visiteret Freja til 29 timers opsyn om ugen, da hun blev indskrevet på bostedet.

»Historien afspejler et mønster, vi desværre genkender fra de mange pårørende, vi er i kontakt med. Mange oplever, at det kan være utrolig svært at blive hørt og blive inddraget, når det handler om at finde et passende botilbud til den, man er pårørende til,« fortæller Mads Engholm, formand for Bedre Psykiatri, og fortsætter:

»Ud fra de erfaringer, vi har fra vores rådgivning og pårørendegrupper, kræver vi også, at der bliver strammet op på kravene til bostederne, så der er en bredere og bedre faglighed til rådighed, end der er i dag, og at der er tid blandt personalet til både at snakke med de pårørende og beboerne.«

Lone Russell sidder tilbage med en følelse af, at hun har talt for døve ører igennem hele Frajas liv. Ifølge hende har hun prøvet at råbe kommunen op flere gange, og hun prøvede også at understrege situationens alvor, da Freja flyttede ind på bostedet.

»Hun skulle have været indlagt på en psykiatrisk afdeling, og der skulle have været nogen, der satte sig ordentlig ind i, hvem de havde med at gøre. Der skulle have været ydet hjælp på baggrund af en ordentlig vurdering af hende.«

Da Freja blev fundet død på sit værelse, havde personalet ikke været i kontakt med hende i cirka 14 timer. Ingen på bostedet havde undret sig over, at hun hverken dukkede op til morgenmad eller frokost.
Da Freja blev fundet død på sit værelse, havde personalet ikke været i kontakt med hende i cirka 14 timer. Ingen på bostedet havde undret sig over, at hun hverken dukkede op til morgenmad eller frokost. Foto: Privat
Vis mere

Fagchefen for handicap og psykiatri i Ringkøbing-Skjern Kommune, Henrik Juul Kjær, finder sagen meget ulykkelig, men kan ikke gå nærmere ind i den konkrete sag.

»OK-Fonden fremtræder professionelt, og vi har ikke grund til at tro, at de ikke kunne magte opgaven. Jeg kan kun svare generelt i forhold til en psykiatrisk indlæggelse. Vi har ikke indflydelse på en psykiatrisk indlæggelse. Det er de lægefaglige vurderinger i regionspsykiatrien, der afgør, hvad der er brug for, herunder også hvilken form for beboelse man skal være i,« forklarer han og tilføjer:

»De opgaver, som kommunerne skal løse, er vi rustede til. Men vi kan jo også mærke, at regionspsykiatrien er udfordret. Folk bliver måske udskrevet lidt for hurtigt og er knap så færdigbehandlede, fordi regionspsykiatrien er pressede på ressourcer og rekruttering.«

Bostedet OK-Fonden Enghaven er blevet forelagt Lone Russells kritik, men har ikke ønsket at stille op til interview og henviser til deres retningslinjer om tavshedspligt i personsager.