Minderne om en ellers hyggelig ferie i Bulgarien forvandlede sig efterfølgende til, at Lene Christensen røg fudstændig ned i kulkælderen.

To år senere dumpede der nemlig en regning ind ad brevsprækken i Lene Christensens hjem i Randers, hvor hun blev truet med at ryge i RKI, hvis hun ikke pungede ud med 3.419 kroner og 33 øre inden for ti dage.

Det skyldtes, at den nu 57-årige Lene var snublet ned af en trappe på feriens første dag to år tidligere og derfor måtte en tur på skadestuen for at få behandlet sin fod.

På trods af at Lene Christensen var i besiddelse af et blåt sygesikringsbevis, der skal sikre, at danskere kan blive behandlet på lige fod med landets egne indbyggere på offentlige klinikker og sygehuse, mente skadestuen i Bulgarien nemlig, at hun skulle hæfte for regningen.

Lene Christensen modtog to år efter sin ferie en regning for behandling på et offentligt hospital i Bulgarien, selvom det blå sygesikringskort burde dække automatisk.
Lene Christensen modtog to år efter sin ferie en regning for behandling på et offentligt hospital i Bulgarien, selvom det blå sygesikringskort burde dække automatisk.
Vis mere

Lene Christensen havde i den forbindelse kontakt med SOS International, der afviste, at hun skulle betale beløbet, men få måneder senere modtog Lene en rykker - denne gang på 4.278 kroner og 25 øre - samt en trussel om, at der ville blive lagt sag an mod hende, hvis hun ikke betalte.

»Jeg var virkelig langt nede på grund af det. Jeg har altid været en person, som betaler sine regninger til tiden, og lige pludselig stod jeg der med et brev, hvor der stod bogstaverne RKI på. Det gjorde mig virkelig ked af det,« siger Lene Christensen til B.T.

Lene Christensen er blot én af de mange danskere, der har oplevet at få en regning for behandling, fordi de har været syge eller er kommet til skade under en ferie i Europa, selvom det blå EU-sygesikringskort burde dække.

Ifølge tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed blev mindst 4.498 danskere sidste år tvunget til selv at betale for behandling på offentlige klinikker under en ferie til Europa.

Lene Christensen slap heldigvis for at skulle punge op eller ende i det famøse RKI-register, men når hun og hendes mand rejser på ferie nu, nøjes de bestemt ikke med at medbringe det blå sygesikringsbevis.

»Jeg stoler ikke på det blå sygesikringskort, så vi køber altid rejseforsikring, og det er simpelthen for at være 100 procent sikre på, at den slags ikke sker igen.«

Hvis man på ferien i Europa er blevet tvunget til at betale for sin behandling, kan man sende en ansøgning til Styrelsen for Patientsikkerhed i håbet om at få refunderet sine penge. Det kan gøres her.

Styrelsen fortæller til Finans, at omkring halvdelen af ansøgerne i gennemsnit får refusion, mens andre bliver henvist til regionerne og får refusion derfra, således at langt de fleste får ret i, at behandlingen burde have været gratis i første omgang.

En af dem, der har forsøgt at få sine penge refunderet efter at være blevet behandlet under en ferie i Europa, er 64-årige Heidi Bernstein fra Helsingør. Hun var i august sidste år i Italien, hvor hun blev syg med mellemørebetændelse.

Hun blev derfor behandlet og betalte regningen på 200 euro (knap 1.500 kroner), hvorefter hun ansøgte om refusion hos Styrelsen for Patientsikkerhed, men hun har endnu ikke modtaget sine penge.

»Jeg fik i april at vide, at styrelsen nu har sendt sagen til Italien for at finde ud af, om de dækker tilsvarende for italienere, så jeg venter stadig på mine penge. Det er totalt latterligt i mine øjne, for de penge, som styrelsen har brugt på postgang og medarbejdertid, har da allerede overgået de sølle 1.500 kroner, jeg skal have tilbage,« siger Heidi Bernstein og fortsætter:

»Det er den eneste gang, jeg har haft brug for det blå sygesikringskort, og der må man altså sige, at det ikke har været særlig effektivt.«

Hos Forbrugerrådet Tænk vækker det kritik, at der er så store problemer med det blå sygesikringskort.

»Det er kritisabelt, at hele den her idé om en offentlig dækning giver anledning til så store problemer, for det er vitterligt store problemer, når man som dansker står med et gyldigt EU-sygesikringskort i et EU-land, hvor behandlingen bør være gratis i samme omfang som for borgerne i landet, og man så får stukket en regning i hånden,« siger Lars Baadsgaard, ansvarlig for finansielle tests i Forbrugerrådet Tænk.

Lars Baadsgaard råder danskere til, at de som det første viser det blå sygesikringskort frem, hvis de skal behandles på ferien i Europa for dermed at gøre opmærksom på, at de er dækket ind på lige vilkår som de lokale.

Hvis klinikken eller hospitalet bliver ved med at kræve betaling, bliver man nødt til at betale og søge refusion, når man kommer hjem, fortæller Lars Baadsgaard.

»Men her er det vigtigt at pointere, at man kun har mulighed for at søge refusion. Det er ikke sikkert, at man får pengene tilbage, så der bør strammes op på det her område, for det er helt urimeligt, at en almindelig forbruger og turist skal kunne sætte sig ind i de her regler, når man har det skidt. Det bør være den professionelle part - altså hospitalet - der sikrer, at lovgivningen fungerer efter hensigten.«

Morten Løkkegaard, V-spidskandidat til EU-Parlamentet, kaldte mandag tallene 'alarmerende' over for Finans, mens Socialdemokratiets spidskandidat til EU-Parlamentet, Jeppe Kofod, har kaldt tendensen for 'noget svineri' i et opslag på Facebook.

'At snyde syge danskere på ferie for tusindvis af kroner er simpelthen noget svineri. Det skal stoppes. Jeg tager sagen op i EU,' lød det fra Kofod.

Har du oplevet at få en regning for behandling i Europa, selvom det blå sygesikringskort burde have dækket udgiften? Tip os på 1929@bt.dk