Der er ifølge lektor ved Aarhus Universitet ikke hjemmel til at forbyde piger at gå med croptops i skoletiden.
Det har vakt stor debat, at en folkeskole – Firehøjeskolen i Vejle Kommune – har bandlyst såkaldte crop tops hos de ældste piger i skoletiden.
Crop tops er mavekorte bluser, hvor man kan se et stykke bart maveskind.
Skoleleder Bjarne Kyneb har til flere medier forklaret, at beslutningen er truffet, fordi bluserne med det blottede maveskind kan fjerne fokus fra undervisningen.
Men der er slet ikke lovhjemmel til, at en skole kan forbyde crop tops, vurderer ekstern lektor i kommunalret Klaus Josefsen, Aarhus Universitet, over for mediet Danske Kommuner.
»Jeg har yderst svært ved at se, at der er hjemmel til det her forbud, og jeg savner, at skolen kan påvise et konkret behov for at regulere generelt som sket. Det er faktisk ganske vidtgående, det skolen har gjort.«
»Det virker mere som en idé, der er opstået. Man kan lave en henstilling, men et forbud er der altså ikke grundlag for,« siger han til mediet.
En skole kan ifølge lektoren gennem lokale regler for eksempel sikre ro og orden, så undervisningen kan foregå uforstyrret.
Det kan eksempelvis være at fratage deres mobiltelefoner i undervisningstiden, hvis henstillinger om ikke at bruge den i timerne, ikke har hjulpet.
Men samme logik kan man ifølge lektoren ikke umiddelbart bruge om mavebluserne.
»Som sagen ligger oplyst for mig, er der ikke påvist alvorlige lokale problemer som følge af enkelte elevers valg af påklædning. Indførelse af et generelt forbud som det nævnte kræver, at der påvises et konkret behov.«
Klaus Josefsen vurderer, at et forbud mod en bestemt beklædningsgenstand kan være en krænkelse af ytringsfriheden.
»I virkeligheden handler det også om ytringsfrihed. Ytringsfrihed er også retten til at udtrykke sig gennem sin påklædning,« siger han til Danske Kommuner.
/ritzau/
