B.T. har tidligere fortalt, hvordan ledelsen på Intensiv- og Anæstesiafdelingen på Bispebjerg Hospital har valgt udelukkende at honorere mellemlederne med en coronabonus. Ikke den almindelige sygeplejerske eller læge, som nu føler sig overset, ikke anerkendt og uretfærdigt behandlet.

Nu svarer formanden for Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd, Irene Charlotte Hesselberg, på, hvorfor det er fair, at de 250.000 kroner udelukkende blev delt ud til 12 mellemledere. Altså 20.833 kroner pr. mellemleder.

»Mellemlederne har arbejdet solen sort – de har både skullet lede og være i marken. De har fået deres vanlige løn og har ikke fået overarbejdstimer for ekstraarbejde,« siger Irene Charlotte Hesselberg.

Er det fair, at engangstillægget til de afdelinger, der har trukket det største læs under coronahåndteringen, udelukkende går til lederne?

»Jeg tror aldrig, at noget vil opleves som fair for alle. Men jeg synes, det er fair, at man kompenserer lederne for det kæmpe arbejde, de har ydet. Der har været mange fysiske overarbejdstimer.«

Men det har der jo også været for de andre medarbejdere – de har jo også ydet en ekstra indsats?

»Ja, det kan man sige. Det vil også være rimeligt, at man gav dem noget ekstra, fordi 2020 har været noget andet med en anden risiko. Men når de arbejder ekstra, så får de tillæg og bliver kompenseret.«

Man ved jo, når man går ind til jobbet som leder, at der ikke er grænse for arbejdstider. Det er en del af pakken?

»Det ved man. Det er rigtigt. Men de har arbejdet solen sort under corona og er ikke blevet kompenseret for det.«

Handler det kun om arbejdstimer? De almindelige sygeplejersker har jo udsat sig selv for øget risiko for smitte også.

»Det er jeg enig i. Man burde finde en masse penge til både sygeplejersker og ledere til det ekstra, som ikke handler om arbejdstimer.«

Er det vigtigere, at lederne bliver kompenseret for deres overarbejde, end at alle kompenseres for for eksempel smitterisiko?

»Det er ikke vigtigere, at lederne kompenseres for deres overarbejde, end at alle kompenseres for smitterisiko – det vigtige er, at alle kompenseres. Det er en kendsgerning, at vi i sundhedsvæsnet har en opgave, hvor de syge og smittede kommer til, og derfor er det – i et i forvejen belastet sundhedsvæsen – vigtigt at anerkende den indsats og særlige situation.«

Kan du forstå, hvis de andre ansatte føler sig urimeligt behandle og ikke anerkendt?

»Ja, men som den, der repræsenterer lederne, kan jeg sige, at de heller ikke føler sig anerkendt.«

Men de har jo lige fået 20.833 kroner hver?

»Det føler de sig sikkert også anerkendt for, men det er jo et lille beløb.«

Det er da 20.833 kroner mere, end de andre har fået?

»Ja, men det er som overarbejdstimer. De andre ansatte har hele tiden fået overarbejdstimer.«

Hvor ved du fra, at hospitalet har delt pengene ud udelukkende ud fra timer og ikke i forhold til andre gener som for eksempel smitte?

»Jeg vil tro, man kigger på det samlet. Jeg er sikker på, at de kigger på, at lederne ikke er blevet kompenseret qua deres lønningsaftaler, og derfor er pengene lagt der.«

Hvis man vender den om, havde det så været unfair, hvis de 250.000 kroner var blevet fordelt ud over alle 289 medarbejdere på afdelingen?

»Ja, men jeg er sikker på, at havde de hver fået 865 kroner, så havde de følt, at der var blevet gjort grin med deres indsats. Så skal posen af penge være større. Jeg tror ikke, 865 kroner havde lappet hullet af at føle sig uværdsat,« siger Irene Charlotte Hesselberg, formanden for Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd.