På Bispebjerg Hospital har man besluttet at uddele bonus til personer, der har givet den en ekstra skalle i forbindelse med corona.
I alt er der fundet lidt over to millioner kroner til denne form for bonus, fordi hospitalet simpelt hen har brugt færre penge, end man fra årets begyndelse havde budgetteret med.
Hvor besparelserne præcis er kommet fra, står ikke helt klart, men det er almindeligt kendt, at de fleste sygehuse har udført væsentligt færre af andre typer behandlinger og operationer på grund af corona, hvorfor produktionen naturligvis har været mindre og udgifterne derfor ligeså.
En af de afdelinger, der har fået den største sum til fordeling, er Intensiv- og Anæstesiafdelingen, der lønner 289 ansatte. Her har afdelingsledelsen skullet fordele 250.000 kroner.
I en mail til afdelingen forklarer ledelsen om den særlige bonus:
»... det har været op til os som afdelingsledelse at fordele pengene. Det har ikke været nogen nem opgave, da alle har bidraget til det store arbejde, der ligger bag os, og som vi stadig er belastet af.«
Da pengene skulle fordeles, var imidlertid kun 12-14 mellemledere blandt de heldige, der modtog en økonomisk godbid. Ingen menige sygeplejersker, læger eller andre sundhedsansatte fra forreste linje i kontakten med patienterne.
»Vi kunne vælge at tørre et tyndt lag ud over alle, som så – efter skat – kunne købe et par flasker rødvin, eller at fokusere puljen, så engangstillægget reelt kunne 'mærkes',« skriver ledelsen videre som forklaring på, hvorfor alle pengene endte med at gå til gruppen af mellemledere.
Meldingen har skabt dårlig stemning på gulvet i afdelingen:
»I foråret vidste vi ikke, hvor farlig sygdommen var. Alligevel stod personalet over for patienterne trods personlig risiko for at blive smittet med en potentielt alvorlig sygdom. Den manglende anerkendelse føles uretfærdig,« fortæller en ansat på afdelingen anonymt til B.T.
Ledelsen erkender, at beslutningen har afstedkommet gnidninger.
»Det er beklageligt, at et ønske om at anerkende forårets helt særlige arbejdssituation medfører uenighed på afdelingen,« skriver hospitalsdirektør Anne Jastrup i et svar til B.T.
Det er muligt, at alle modtagere fortjener deres bonus, og det er naturligvis ledelsens ret at fordele pengene. Kæden hopper af, fordi den øverste ledelse kun ser to muligheder for den ekstraordinære tildeling: 'mellemlederne' eller 'alle andre' – som en grå mængde af medarbejdere uden enere. Mon ikke det også ville være muligt at finde og belønne enkelte sygeplejersker eller læger, der har gjort noget ekstra i årets løb? Taget den ekstra vagt, bevaret det menneskelige overskud i en presset situation eller noget tredje, der var værd at belønne? Var det ikke muligt at finde én eneste?
Bonus kan være et udmærket redskab til at fremme en bestemt type adfærd, en ledelse måtte ønske, men det virker naturligvis kun efter hensigten, hvis der er rimelighed i kriterierne for uddelingen.
Ellers bliver den ekstra pose penge til fordeling 'malus' med negativ effekt – altså det omvendte af en bonus.
Og så har skatteyderne – for det er i sidste ende vores alle sammens penge – reelt betalt en højere pris for et ringere resultat.
