Ingen åbne vinduer og totalt lukkede døre.

Siden tirsdag har Lars Lind Feldt holdt sig i total isolation i familiens hus. Og det er der en meget god grund til.

Her kan man se 'larven fra helvede', der lige nu plager mange beboere i Odense. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Familiens hjem ligger i Odense SØ, der er epicentret for 'larven fra helvede'.

B.T. har talt med Helene Elkjær HoldegaardIrene Ø. Bruun-Schmidt, Helle Sejten og Charlotte Overby, der er slemt ramt af udslæt på huden på grund af den giftige larve med det borgerlige navn 'egeprocessionsspinderlarven'.

Men Lars Lind Feldt på 48 år har om nogen et larve-mareridt.

Styrelsen for Patientsikkerhed advarer om, at larvens små hår kan forårsage hududslæt, øjenirritation og luftvejsproblemer. Og det står som symptomer på skilte i Odense:

På Odense Kommunes advarselsskilte står, at larven kan give 'reaktioner på huden, i øjnene eller luftvejene.'  Foto: Mads Claus Rasmussen/ Ritzau Scanpix

Og alle tre symptomer er Lars Lind Feldt ramt af.

»Jeg har vel over 1000 knopper på kroppen, kæmper med vejrtrækningen og så har jeg fået sløret syn,« siger han.

Udover de mange odenseanere med kløende udslæt på huden, har B.T. også talt med Lars Michael Nielsen, som måtte køre med ambulance på hospitalet, da han fik så voldsomme vejrtrækningsproblemer, at han mistede bevidstheden.

'Jeg har hele pakken'
Lars Lind Feldt er dog den første, B.T. taler med, der er ramt af alle tre symptomer. 

Her ses Lars Lind Feldts ene arm. Foto: Privat

»Jeg har virkeligt fået hele pakken. Det er sindssygt,« siger han i telefonen, mens han er i det isolerede hus.  

»Jeg har det som om, at jeg har rullet mig i brændenælder og fået 1000 myggestik,« tilføjer han.

Lars Lind Feldts kone og to børn har i øvrigt forladt huset, mens han selv er i isolation. 

De er flygtet til et hus i Odense-forstaden Næsby, hvor larven nu også er dukket op, og de må igen pakke kufferterne for midlertidigt at flytte til et nyt sted.

Odense Kommune har fredag klokken 15:30 indkaldt til et borgermøde om den giftige larve. Læs mere HER.