Odense Kommune har inviteret til til borgermøde om 'larven fra helvede', egeprocessionsspinderen, der i øjeblikket skaber »store problemer i dele af byen«.

Det skriver kommunen på sin hjemmeside.

Mødet finder sted fredag klokken 15.30 i Odense Congress Center.

»På mødet vil der være mulighed for at stille spørgsmål,« lyder det.

Endnu er der ikke noget præcist program for, hvad mødet vil indeholde.

Der er plads til 1.000 borgere, og pladserne vil blive fordelt efter 'først til mølle'-princippet.

B.T. har i de seneste dage skrevet en række artikler om 'larven fra helvede', hvor eksempelvis Helene Elkjær Holdensgaard har fortalt, hvordan røde knopper har givet kløe over hele kroppen.

»Vi bor i første parket ud til træer med laverne, og vores sommerferie er lige nu helt ødelagt,« siger hun siger.

Hendes familie er kun én af mange i Odense, hvor også en genbrugsstation er lukket ned.

Samtidig har mange borgere i byen været utilfredse med myndighedernes håndtering af egeprocessionsspinderen.

Derfor varsler et lokalt borgernetværk en demonstration foran Odense Rådhus på lørdag.

Odenses borgmester, Peter Rahbek Jensen, har også fået kritik for sine udmeldinger, og han har varslet yderligere tiltag.