To flybilletter til blot 80 kroner.
Det tilbud hoppede to forbrugere straks på, da de modtog en e-mail med det gode slagtilbud.
Det viste sig dog efterfølgende, at tilbuddet var for godt til at være sandt, og på kort tid var begge deres konti blevet lænset for mere end 17.000 kroner.
Begge deres banker afviste efterfølgende at dække tabet.
Selvom tilbuddet var opsigtsvækkende godt, og falske e-mail er et udbredt problem, så har Det Finansielle Ankenævn afgjort, at de to forbrugere ikke skal hæfte for tabet.
Det skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en pressemeddelelse.
I begge sager foregik svindlen ved, at forbrugerne klikkede på et link i e-mailen, hvorefter de indtastede deres betalingsoplysninger på en hjemmeside.
Efterfølgende fik de tilsendt en sms-kode på deres mobiltelefon, som de så indtastede på hjemmesiden.
Og det er netop denne sms-kode, som begge forbrugeres banker blandt andet lagde vægt på i deres afvisning om at erstattet tabet.
I den ene sag havde forbrugeren nemlig ikke åbnet beskeden, men blot set tallene på forsiden af skærmen og tastet dem ind på hjemmesiden. Det medførte, at hun ikke så, at der i bunden af beskeden stod, at der ville blive trukket 17.000 kroner.
På trods af dette afgjorde Det Finansielle Ankenævn, at forbrugerne hver især skal hæfte for blot 375 kroner.
»Falske e-mail er et udbredt problem, og det kan være meget svært at gennemskue, om et godt tilbud dækker over snyd. Men sker det, at du ryger i fælden, behøver dine penge ikke være tabt,« siger forbrugerjuridisk chef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Susanne Aamann.
