Ved onsdagens pressemøde blev det tydeliggjort, at coronavirussen kan skabe kapacitetsproblemer på de danske sygehuse. Derfor kan lægerne komme til at stå overfor nogle svære og hårde beslutninger om, hvem der skal behandles. Det skriver Kristelig Dagblad.

Regeringen fik nemlig sagt, at sygehusene fremover skal fokusere på at hjælpe dem, der har eller risikerer alvorlige sygdomsforløb.

På under en uge er antal smittede steget med flere hundrede procent.

Og vurderingen fra Sundhedsstyrelsen lyder på, at op imod 600.000 danskere vil få virussen, og 5600 risikere at dø af sygdommen.

Derfor forbereder de danske hospitaler sig på en patientbølge og en potentiel mere omfattende epidemi end forventet.

»Vi er bekymrede, for vi har jo set, hvad der er sket i Italien, hvor man ikke har kapacitet til at behandle alle. Vi taler om, hvordan vi skal gribe det an, hvis vi bliver helt overvældede af patienter,« fortæller Palle Toft, overlæge på intensivafdelingen på Odense Universitetshospital.

Ifølge Lise Møller, overlæge og formand for Lægeforeningens Etiske Udvalg, er situationen, hvor lægerne skal vælge mellem patienter, heldigvis fjern. Hun mener, det er er ekstremt scenarie, som ikke er aktuelt i øjeblikket.

Ved pressemødet i onsdags blev det ellers meldt ud, at ti personer er indlagt, og to er i kritisk tilstand.

Man forventer dog, at fem procent af de personer, som smittes med coronavirus, bliver så alvorligt syge, at de har brug for indlæggelse på en intensivafdeling og respiratorbehandling.

Det er netop det, de oplever i Italien, hvor patienttrykket er blevet så voldsomt, at de må vælge mellem patienter.

Derfor har sygehusene ifølge Palle Toft talt om at gøre brug af opvågningsafsnit og indrette dem med respiratorer, hvis det går helt galt. Selvom det kan øge dødeligheden blandt ikke-coronasmittede.

Skulle det komme så vidt i Danmark, mener Palle Toft ,at Sundhedsstyrelsen har en strategi. I går blev det da også vedtaget i Folketinget, at hurtig udredning på hospitalet og frit sygehusvalg bliver begrænset.

Skulle det alligevel løbe løbsk, har sundhedsvæsenet ifølge Palle Toft prøvet det før. Det var under polioepidemien i1952-1953, hvor patienterne også havde brug for kunstig respiration.