En læge står uforstående over for, at han på grund af lovgivningen ikke må kontakte en særlig gruppe patienter for at informere dem om, at de kan få en ny, effektiv behandling.
»Vi vil gerne kunne hjælpe de mennesker, der af den ene eller anden grund ikke går til kontrol,« siger Peer Brehm Christensen, klinisk professor ved Odense Universitetshospital.
Patienterne, som lægen gerne vil hjælpe, lider af hepatitis C, smitsom leverbetændelse, som kan føre til skrumpelever og kræft i leveren.
Sygdommen har indtil for ganske nylig været vanskelig at kurere. Men siden 2018 har lægerne herhjemme kunnet tilbyde en ny, revolutionerende behandling. Behandlingen har bl.a. hjulpet den tidligere 'Baywatch'-babe Pamela Anderson, der i 2002 blev smittet efter at have delt tatoveringsnål med sin eksmand.
»Før vi havde en kur til alle, var det uetisk at kontakte folk, fordi vi alligevel ikke kunne behandle alle. Men nu giver det rigtig god mening,« siger Peer Brehm Christensen.
For cirka 10 år siden lavede han og en række andre læger et databasestudie med 7.000 danskere med hepatitis C. Det viste, at mange af patienterne med sygdommen ikke gik til kontrol. Fordi databaserne stadig er tilgængelige, vil 3.000 patienter hurtigt kunne kontaktes og få behandling.
Men lægerne må altså ikke kontakte de smittede, fordi databeskyttelsesloven ikke tillader, at oplysninger, der er indsamlet til forskningsbrug, bliver brugt til andet end forskning.
»Det er et generelt problem – også i fremtiden vil der være tilfælde, hvor der vil være en klar interesse for borgerne i at blive kontaktet. Hvis ikke de får behandling, kan nogle blive alvorligt syge og dø. Derfor må man have en procedure for, hvad vi skal gøre, når ny viden kan hjælpe patienter, der har deltaget i forskningsprojekter,« siger Peer Brehm Christensen.
Han har sammen med sine kollegaer forsøgt at få den tidligere sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) til at ændre lovgivningen, så man ligesom i Sverige og England kan få lov til at tage kontakt til de smittede.
Sundhedsministeriet meddelte forskerne, at man på de enkelte kliniske afdelinger kunne kontakte patienterne under påkaldelse af såkaldt nødret for at komme i kontakt med de omtrent 3000 smittede.
»Vi mener ikke, der kan være tale om nødret, og disse patienter har netop ikke gået til kontrol på nogen afdeling, så hvem skulle kontakte dem? Vi har brug for en vejledning om, hvornår hensynet til patienternes sundhed vejer tungere end databeskyttelsesloven,« siger lægen.
Han håber derfor nu på, at den nye sundhedsminister, Magnus Heunicke (S), vil se nærmere på sagen.
Det har ikke været muligt at få et svar fra Sundhedsministeriet grundet ferie.
