»Når folk spørger mig om en aftale, så åbner jeg ikke min kalender, men min app, for at se, hvornår jeg skal have menstruation.«

Sådan fortæller Siv Gry Gramstrup, der lever sit liv efter, hvor hun er henne i sin menstruationscyklus.

For som hun spørger: »Er det fedt at kæmpe sig afsted med tasken fyldt med bind og tamponer, når det eneste, man har lyst til, er at ligge på sofaen med et tæppe?«

Derfor skyder Siv Gry Gramstrup hellere en aftale et par dage, hvis det altså er muligt. For det handler om at lytte til sin krop og dens behov og glæde sig over sin menstruation fremfor at slå sig selv i hovedet over den.

Siv Gry Gramstrup inddeler sin menstruation efter dét, der kaldes 'de fire indre årstider': vinter, forår, sommer og efterår.

Foto: Cyklustracker. www.sivgry.dk
Foto: Cyklustracker. www.sivgry.dk
Vis mere

Siv Gry Gramstrup, der er uddannet sygeplejerske, gik i færd med at læse om cyklusser, da hun var 34 år. Hun mærkede nemlig en tydelig forskel i sin energi alt efter, hvor hun var henne i sin cyklus. I dag er hun 40 år.

»I sit indre efterår er man meget struktureret. Næste gang jeg er i mit, så har jeg planlagt, at jeg skal rydde op i kælderen,« fortæller hun.

Det indre efterår finder sted mellem dag 21 og 28 i cyklen, altså lige inden menstruationen kommer.

Hun afholder workshops om livstilen og lægger dem, når hun befinder hun sig i sin 'indre sommer', ægløsningsperioden, men man skal ifølge Siv Gry Gramstrup aldrig lade en sommerkvinde styre sin kalender. For her er man fyldt med overskud, og alting er en god idé. Og helt den samme energi er det ikke sikkert, at man har, når man eksempelvis er i sit indre vinter.

For Siv Gry Gramstrup er der er en klar idé og budskab med det at leve efter sin cyklus.

»Det er rigtig vigtig, at vi kvinder begynder at lytte til vores krop,« lyder det fra Siv Gry Gramstrup.

Siv Gry Gramstrup lever sit lev efter, hvor hun er henne i sin menstruationscyklus. Foto: Privat
Siv Gry Gramstrup lever sit lev efter, hvor hun er henne i sin menstruationscyklus. Foto: Privat
Vis mere

I gennemsnit er en voksen kvindes menstruationscyklus 28 dage, og blødningen varer for de fleste tre til fem dage.