Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Landet over er der mangel på tandlæger.

Faktisk i så høj grad, at Tandlægeforeningen vurderer, at der er omtrent 346 ubesatte stillinger ved privatpraktiserende tandlæger på landsplan. Det skriver Sundhedspolitisk Tidsskrift.

Der er dog et sted, hvor tandlægemanglen er eskaleret.

I Region Syddanmark, hvor det estimeres, at der mangler intet mindre end 126 tandlæger.

»Situationen er kritisk mange steder, og vi ser en ny tendens, hvor klinikker bliver nødt til at lukke for tilgangen af nye patienter. Som konsekvens oplever patienter længere ventetider, hvilket kan føre til unødvendig forværring af sygdom,« fortæller Tandlægeforeningens formand, Susanne Kleist, til tidsskriftet.

Ifølge hende har man i årevis råbt politikerne op og orienteret dem om, at der ikke bliver uddannet tandlæger nok.

Hvert år indtil år 2040 bør der optages 35 flere til tandlægeuddannelse, mener Tandlægeforeningen.

Susanne Kleist henviser da også til, at problemet kun vil vækste de kommende år. Blandt andet på baggrund af et stigende behandlingsbehov. Eksempelvis i forbindelse med, at de 18-21-årige – som en del af den nye finanslov – fremadrettet vil blive tilbudt gratis tandpleje.

Andre læser også