Fremover skal aalborgensere og nordjyder vænne sig til, at der bliver længere, når de vil testes for coronavirus.

Region Nordjylland vil i løbet af september lukke flere teststeder, ligesom mange steder får færre åbningsdage.

Regionen begrunder nedskaleringen med, at flere danskere bliver vaccineret og behovet for at blive testet derfor falder.

»Helt grundlæggende er det, fordi efterspørgslen er faldet. Vi lå på 20.000 pcr-test om dagen, da vi peakede. Det tal er faldet til mellem 4.000 og 6.000. Så det handler om at bruge ressourcerne bedst muligt,« siger Jacob Bertramsen, der er kontorchef for sundhedsplanlægning ved Region Nordjylland.

I Aalborg betyder det, at pcr-teststedet på Niels Jernes Vej i Aalborg Øst lukker fra 19. september. Dermed vil der i Aalborg kun være mulighed for at få en test i svælget på Sygehus Syd.

Men det er allerede fra 1. september, at Region Nordjylland begynder nedskaleringen uden for Aalborg.

Regionen oplyser dog, de er klar med mobile testenheder, hvor det skulle være relevant, i tilfælde af at der skulle blive brug for yderligere testning igen.

»Vi har lagt noget kapacitet over i et mobilt setup. Hvis der opstår hotspots, som for eksempel ved sognenedlukninger, kan vi hurtigt rykke ud,« siger Jacob Bertramsen.

Herunder kan du regionens plan for nedlukninger af pcr-teststeder.

 

Fra 1. september

• Skagen: lukkes for test om fredagen

• Sæby: lukkes for test om torsdagen

• Hirtshals: lukkes for test om tirsdagen

• Fjerritslev: lukkes for test om lørdagen

• Brønderslev: lukkes for test om lørdagen

• Frøslev: lukkes for test om onsdagen

• Dronninglund: lukkes helt

Teststedet i Aars flytter adresse til Vestre Boulevard 28B, Aars.

Teststedet i Hobro flytter adresse til Stolbjergvej 8, Hobro.

 

Fra 12. september lukker følgende pcr-teststeder

• Sæby

• Hirtshals

• Fjerritslev

• Hurup

• Frøslev

• Hadsund

 

Fra 19. september

Pcr-teststedet på Niels Jernes Vej i Aalborg Øst lukker

 

Fra 1. september lukker følgende steder for hurtigtest:

• Hanstholm

• Snedsted

• Frøstrup/Østerild

• Mariager

• Nørager

• Terndrup

 

Fra 13. september lukker følgende steder for hurtigtest:

• Aalestrup

• Arden