»Jeg ønsker blot at leve et liv som andre på samme alder.«
Sådan lyder det i et brev til Hillerød Kommune i marts i år. Underskrevet Rasmus Machon Davison. 19 år gammel.
På kanten til voksenlivet er det ikke vilde fester eller fodbold, der fylder mest i den unge mands liv lige nu. Det er kampen om tilnærmelsesvis at få lov til at vende tilbage til det liv, han kendte engang.
Men vejen dertil er lang og opslidende. Der er fare for at ‘tabe borgeren, der kan bidrage til samfundet’, fremgår det af et andet brev til selvsamme kommune fra Rasmus’ fysioterapeut.
Striden med Hillerød Kommune kan skæres ned til at handle om et beløb på 220.250 kroner, formoder den unge mand.
»Jeg er ved at opgive, jeg bliver så træt,« siger Rasmus Machon Davison.
Det er ikke første gang, B.T. taler med den blot 19-årige mand. Sidste år var han en blandt mange i en serie om mennesker, der ikke følte sig taget seriøst af deres læge. Mennesker, for hvem det fik alvorlige konsekvenser, da lægen, de havde allermest tillid til, svigtede.
Rasmus opsøgte flere forskellige læger på grund af smerter i sit ben. Men først da det var for sent, blev kræften opdaget.
I dag mærker han dagligt konsekvensen af lægernes svigt. Han har kun et ben. For det andet måtte fjernes i november sidste år.
Nu kæmper han igen mod systemet. Og mod kræften, der igen er vendt tilbage.
Rasmus søgte allerede i december 2019 Hillerød Kommune om en protese, der skulle hjælpe ham tilbage til livet. En protese, som ifølge fagfolk og Rasmus selv bør kunne tåle vand på grund af Rasmus’ nuværende og fremtidige job i cateringbranchen samt hans ellers aktive fritidsliv med bl.a. undervandsjagt.
»Jeg regner med at skulle arbejde i et vådt og fugtigt miljø mange år i endnu, hvor jeg dagligt kan få væske ned ad mig. Jeg er derfor afhængig af, at min protese kan tåle vand,« siger Rasmus Machon Davison.
Bliver protesen våd, er den ødelagt, da elektronikken ikke kan tåle vand. Læg dertil, at den protese, der kan tåle vand, er meget mere robust og kan tåle mere belastning ifølge fysioterapeuter, der har behandlet Rasmus' sag.
Protesen, som kan tåle vand, koster 828.812,50 kroner, mens protesen, der ikke kan tåle vand, koster 608.562,50 kroner. Og så er vi tilbage til differencen på de 220.250 kroner.
Rasmus takkede i marts alligevel ja til benet, der ikke kan tåle vand, da han ønsker at ‘komme i gang med sit liv’, som han selv formulerer det. Uden den kan han ikke arbejde i køkkenet, hvor han arbejdede, før han blev alvorlig syg.
»Jeg kan jo ikke undvære et ben så længe,« siger den unge mand og forklarer, hvorfor jobbet er vigtigt:
»Det job er hele mit liv. Det betyder meget, at jeg kan have en hverdag og have et normalt liv igen. Når jeg er på arbejde, glemmer jeg helt, at jeg er syg. Det er en frihed,« siger han.
Den 19-årige har dog ikke opgivet at få den protese, der kan tåle vand. Sagen er derfor endt i Ankestyrelsen, som skal træffe afgørelse om, hvorvidt kommunen kan tillade sig at give afslag på den dyre protese. Først til september kan han forvente et svar.
Den lange sagsbehandling har været og er opslidende. Får han afslag i Ankestyrelsen, 'gider han ikke kæmpe mere'.
Afdelingschefen for Ældre og Sundhed i Hillerød Kommune, Hella Obel, har ikke ønsket at stille op til interview, men svarer i en mail til B.T.:
»Vi træffer altid afgørelser ud fra servicelovens princip om 'bedst og billigst', der er med til at sikre, at vi kan varetage alle borgeres behov bedst muligt,« skriver hun:
»Vi kan også oplyse, at merudgifter til ansatte med handicap dækkes af jobcentret, så det skulle ikke belaste arbejdsgiver og dermed stille en ansat med handicap dårligere end dennes kollegaer.«
I faktaboksen her på siden kan du læse uddrag fra afslaget til Rasmus fra Hillerød Kommune.
Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH), ønsker heller ikke at gå ind i den konkrete sag om Rasmus, men siger til B.T. omkring sidstnævnte:
»Det rigtige hjælpemiddel har enorm betydning for os med handicap. Vi får mulighed for at passe et arbejde, tage en uddannelse og leve et mere selvstændigt liv. Når vi bedre kan klare os selv i hverdagen ved eksempelvis den rette protese, kørestol eller høreapparat, så øger det også vores livskvalitet,« siger han.
