På en sommerdag sidste år, skinnede solen ned på Therese Raabo Fischers terrasse. Alt var som det plejede at være lige indtil, at dagen – og livet – med ét blev mørkt.
Hendes mand, Tommy Raabo Fischer, og faren til hendes to børn lå pludseligt livsløs i kælderen. Død af et hjertetilfælde i en alder af bare 43 år.
Tilbage stod Therese Raabo Fischer med kun et sæt hænder, et sæt ører og en altopædende sorg, som både hun selv skulle lære at forstå, men sværest, at få hendes børn til.
Men det fik hun ikke lang tid til. Faktisk ingen.
»Når ens families liv bliver splittet i atomer, skal man ikke tvinges tilbage på arbejde eller gennem jobcentret. Man skal have tid til at være i sorgen,« siger Therese Raabo Fischer.
I Danmark får man i dag ingen sorgorlov, når man har børn under 18 år, og den anden forælder mister livet. Det kan, på grund af Therese Raabo Fischer, dog snart blive ændret.
For kun få uger efter dagen, familien aldrig glemmer: den 8. juni 2023, stillede Therese Raabo Fischer et borgerforslag, der skulle hjælpe andre som hende. Et borgerforslag, der skal give den tilbageværende forælder fire måneders sorgorlov.
Og dét forslag har nu ramt 50.000 underskrifter.
»Det er enormt rørende og fantastisk, at det nu har fået nok underskrifter. Nu håber jeg bare, at politikerne lytter,« siger hun og fortsætter:
»Det er selvfølgelig stillet på baggrund af Tommys død, så det er kontrastfyldt. For ham, jeg havde allermest lyst til at dele glæden med, var her ikke mere. Vi savner ham hver eneste dag.«
Det er otte måneder siden, at familien mistede deres mand og far. Siden har deres søn, Charlie, holdt sin ni års fødselsdag. Deres 11-årige datter, Molly, har spurgt om, hvem der nu skal følge hende op ad kirkegulvet, når hun en dag finder den samme kærlighed, hendes forældre delte.
Og så er de tre kommet igennem både julepynt og kolde måneder.
»Der er gode dage og dårlige dage. Nu går vi snart ind i foråret, og der er spiret et lille håb om, at det nok skal blive grønt og godt. Vi prøver at tale rigtig meget om ham, og vi ved, at sorgen altid vil være en del af os,« siger Therese Raabo Fischer.
Såfremt borgerforslaget bliver vedtaget, er det således ikke noget, familien selv kommer til at få glæde af.
Og så alligevel:
»Jeg har været i kontakt med mange, der har mistet en ægtefælle, som bliver tvunget til at gå på arbejde. De er enten sygemeldte, ellers er de taget tilbage, men har fået stress og så sygemeldt sig,« siger hun og fortsætter:
»Det kan man ikke være bekendt. Slet ikke over for de børn, der allerede har mistet den anden forælder. Jeg er stolt over, at der nu kan blive ændret på det – og bliver lykkelig, hvis det kan hjælpe andre, der kommer til at stå i en lignende situation.«
Hun har fortalt nyheden til Tommy. Ved hans gravsted. 'Hey elskede, vi gjorde det,' lød ordene. Børnene er også stolte, for de ved godt, hvor meget det her betyder for deres mor.
»Nu er næste skridt at søge foretræde i Folketinget og forklare politikerne, hvorfor det er så vigtigt. Jeg tør ikke at lade det gå sin egen gang, for det skal bare gå igennem. Det er jeg nødt til at tro på, at det gør,« afslutter Therese Raabo Fischer.
