Ligesom mange andre danskere kan Edis Adilovic ikke tage på skiferie i år. Men så begyndte sneen at dale i Odense.

»Det var jo simpelthen en for god chance at lade passere,« siger 29-årige Edis Adilovic, der kun lige havde en lille udfordring: Han er blind og manglede derfor en skimakker.

Torsdag lavede han derfor et opslag i nogle af de skigrupper, som findes på Facebook, hvor han forklarede sin situation og afsluttede opslaget med:

»Jeg er hyggelig og god til at stå på ski, så hvis I vil låne mig jeres øjne, så garanterer jeg godt selskab.«

Og så stak det ellers helt af. Delinger. Reaktioner. Beskeder.

»Det var helt vildt. Der var så mange folk, som havde lyst. Jeg er virkelig benovet over al den positive respons,« siger han.

Allerede fredag var han ude at stå på ski med en kvinde i Elmelund Skov nord for Odense. Det blev til 12 kilometer på langrend og efterfølgende boller og kaffe med nogle af hendes venner – et ældre ægtepar.

»Det var jo simpelthen næsten som at være i Norge,« siger Edis Adilovic.

Fredag tog Anne Edis Adilovic med ud på 12 kilometer med efterfølgende boller og kaffe og godt selskab.
Fredag tog Anne Edis Adilovic med ud på 12 kilometer med efterfølgende boller og kaffe og godt selskab. Foto: Privatfoto
Vis mere

Lørdag morgen gik den så løs igen. Denne gang var det en ung gut fra Amager, der havde lejet en bil for at komme over og stå på ski med Edis i Odense.

»Det var en fantastisk tur. Højt solskin. Ingen vind. Alt gik bare op i en højere enhed,« siger han.

De to løb ud langs åen og rundt. 27 kilometer i alt. Og til sidst løb de forbi Jensens Bøfhus, der havde åbent for takeaway.

»Så fik vi lige en øl og en burger,« siger Edis Adilovic.

Efter 27 kilometer har man fortjent en burger.
Efter 27 kilometer har man fortjent en burger. Foto: Privatfoto
Vis mere

Da han var hjemme igen efter et tiltrængt varmt bad, kom han til at tænke over, hvor modige hans nye skivenner egentlig har været.

»De har jo bare set et billede af mig og læst mit udsagn om, at jeg er god til at stå på ski og er en blind mand. Og alligevel vælger de at tage det ansvar på sig. De skal jo sørge for, at jeg ikke kører ind i et træ,« siger han og tilføjer:

»Det er sgu stort, at der er mennesker, som tænker, det kan vi sagtens gøre.«

Edis Adilovic har været blind, siden han var to år. Og ingen i hans familie eller omgangskreds stod på ski, da han i 2001 første gang blev tilbudt at komme med på skiferie med Refsnæsskolen – en skole for folk med forskellige handicap.

Lørdag kørte Kasper fra Amager til Odense for at stå på ski med Edis.
Lørdag kørte Kasper fra Amager til Odense for at stå på ski med Edis. Foto: Privatfoto
Vis mere

Siden har han været afsted en til to gange hvert år.

»Men det er første gang i mit liv, jeg står på ski i Danmark,« siger han.

Edis Adilovic har derfor helt styr på skiene, men han har brug for, at nogen fortæller ham, hvis der kommer folk eller cykler imod ham – eller han er på vej for langt ud til en af siderne.

Og lige nu bugner hans indbakke med folk, der gerne vil være hans øjne i sneen.

Søndag morgen skal han til Svanninge Bakker i Faaborg, hvor han skal køre med en nordmand, som bor her i Danmark med sin kæreste.

Og klokken 13 skal han være tilbage i Odense, hvor han skal mødes med en mand fra København, som skal til Ebeltoft

»På sin vej stopper han lige her i Odense for at stå på ski med mig. Det er altså helt vildt,« siger Edis Adilovic.

Til daglig arbejder han som it-konsulent og har derudover sin egen virksomhed, hvor han hjælper andre med at fundraise. Men hvis sneen bliver liggende, kommer han nok til at smide nogle feriedage i næste uge.

Lørdagens tur gik blandt andet langs åen i Odense.
Lørdagens tur gik blandt andet langs åen i Odense. Foto: Privatfoto
Vis mere

»Det ser ud, som om der falder sne igen på mandag. Så det ville da være dumt ikke at udnytte det,« siger Edis Adilovic, der allerede har en halv aftale om at stå på ski med en ung kvinde i Odense på mandag.

12 kilometer i går. 27 i dag. Har du ikke ømme stænger?

»Nej, det er mere bare en behagelig træthed. Jeg er ikke fuldstændig smadret,« siger han.

Til gengæld er humøret helt i top:

»Jeg er opfyldt af så meget glæde og god energi. Det er jeg normalt også, men lige nu er det helt vildt.«