Danskerne går amok i fastelavnsboller. Og mens københavnerne troligt stiller op i kø foran luksusbagerierne, er midt- og nordjyderne tilsyneladende mere tilbøjelige til selv at binde forklædet om livet.
»Jyder er nok lidt mere fornuftige med pengene, og samtidig er udvalget ikke så stort. Vi har ikke alle de der fancy bagerier,« siger Tove Færch, leder af Karolines Køkken og bosat i Jylland.
Det er vel næppe gået mange danskeres næser forbi, at landets bagerforretninger sælger fastelavnsboller som aldrig før. Men det betyder ikke, at danskerne har droppet selv at give sig i kast med bageriet. Tværtimod.
Fra 1. januar til 1. februar er antallet af søgninger på fastelavnsboller i Karolines Køkkens opskriftsdatabase steget med 225 procent sammenlignet med sidste år.
Samme tendens kan man se på grafen for Google-søgninger på den populære bolle, der sjovt nok topper hvert år på denne tid. I år er peaket bare mere end dobbelt så stort som de forrige fem år.
»Det er der egentlig ikke noget at sige til. Vi har forståeligt nok et stort behov for at gøre plads til lidt ekstra hygge og selvforkælelse i en hverdag, hvor mange også jonglerer hjemmekontorer, onlinemøder og hjemmeskoling,« siger Tove Færch.
I Karolines Køkkens database er det især midt- og nordjyderne, som søger efter fastelavnsbolleopskrifter.
»Baseret på en vis erfaring er jyderne – og især nordjyderne – mere traditionelle med, hvad de spiser. Det skal helst være præcis, som det plejer,« siger hun.
Mens bagerierne især har oplevet en stigning i salget af flødeskumsudgaven, er det derfor også den traditionelle gærbolle med creme og glasur, der hitter i hjemmebageriet.
I januar stod den gammeldags fastelavnsbolle for 92 procent af alle sidehenvisninger hos Karolines Køkken.
»Det er typisk cremebollen, vi har tradition for at bage. Det er nemmere at arbejde med gærdej, og så kan børnene få lov at pynte dem,« siger hun.
Faktisk er der kun én ting, der rigtig kan gå galt med den version.
»Hvis man ikke får lukket bollen ordentligt, så flyder creme, remonce og syltetøj ud på hele bagepladen,« siger Tove Færch, som henviser til en video på Karolines Køkkens Instagram, der viser, hvordan man undgår, at det sker.
Selvom vi overlader de mere avancerede kreationer til bagerne og selv vælger den nemme udgave har ni sæsoner med 'Den store bagedyst' og hypen på sociale medier dog sat sit præg på den gammeldags fastelavnsbolle.
»I gamle dage ville man jo bare pynte med kakao- eller hvid glasur, men nu kan børnene lege med glasur i flere farver, sprøjteteknik og minislik,« siger hun.
Og her noterer Tove Færch sig en anden interessant ændring. Mændene står nemlig for den største stigning i søgning på fastelavnsbolleopskrifter.
»Vi har jo set, at mændene klarer sig godt i 'Den store bagedyst'. Der er prestige i at lave et show off,« siger hun og konkluderer ud fra egen erfaring:
»Når der er noget, man kan få ros for, så vil mændene gerne være der.«
På hjemmefronten er hendes egen mand da også helt med på fastelavnsbollehypen. Ægteparret diskuterede for nylig, om fastelavnsbollen var en formiddags- eller eftermiddagskage. Og hendes mand var sådan set ikke i tvivl.
»Den gammeldags er til formiddagen, og den med fløde til eftermiddagen,« refererer Tove Færch sin mand.
