På gulvet i entreen står den lyserøde skoletaske klar. På tirsdag skal Esther Rosenblad begynde i 0. klasse på Ellebjerg Skole i Sydhavnen.
»Der er en hel pigebande fra vores gård og mange fra børnehaven, der begynder sammen. Hun glæder sig så meget og har allerede mange venner,« siger hendes mor, Anna Rosenblad.
Hun er ikke et sekund i tvivl om, at det er det rigtige for hendes yngste datter at begynde i den folkeskole, der ligger tæt på familiens andelslejlighed i København.
Sådan var det ikke, da Esthers storesøster Edith for fire år siden begyndte i 0. klasse på samme skole.
I 2013 fravalgte hele 59 procent af de forældre, der boede i Ellebjerg Skoles distrikt, den lokale folkeskole. Det viser tal fra foreningen Brug Folkeskolen.
Som B.T. skrev i går, dropper stadig flere forældre folkeskolen til fordel for en fri- eller privatskole.
Allerede da Edith Rosenblad var et år gammel, forsøgte forældrene at skrive hende op til en privatskole, men de var for sent ude.
Derfor blev folkeskolen det naturlige valg, da den ældste datter skulle i skole. Men var den lokale skole god nok?
»Dengang var der meget snak i børnehaven og blandt beboerne om, at Ellebjerg Skole var dårlig.«
Anna Rosenblad tror på 'den mangfoldige skole med elever med forskellig social og kulturel baggrund', så hun besluttede sig for at forstå, hvorfor forældrene fravalgte skolen.
Skolen havde ry for at have en tung elevgruppe med mange sociale udfordringer, lærerne var trætte, skolen var slidt, og karaktergennemsnittet lavt. Anna og Claus Rosenblad gjorde sig mange overvejelser om, hvorvidt skolen var det rigtige for deres datter.
»Vi var bange for, om folk ville være engagerede. Vi bor i en bydel med mange socialt anviste – så vi var også bange for, at en stor andel af børnene havde mange problemer i bagagen. Vi frygtede, at der ville blive for meget uro i klassen.«
»Og så lugtede der af makrelmadder i klasserne, for skolen havde dårligt indeklima og var totalt slidt.«
TIP OS! Har du en god eller dårlig oplevelse med folkeskolen, du gerne vil dele med B.T.? Skriv en mail til cweb@bt.dk.
Men i 2014 blev skolen totalrenoveret. Der var kommet en ny skoleleder, og Brug Folkeskolen gjorde en indsats for at lokke nye forældre til. Året før Edith begyndte, var flere af de socialt og økonomisk ressourcestærke forældre begyndt at vælge Ellebjerg Skole frem for privatskoler, og familien besluttede at melde Edith ind.
Dermed har de været med til at vende udviklingen. Ifølge Andreas Rasch-Christensen, der er forsknings- og udviklingschef ved VIA Pædagogik & Samfund, er København en af de kommuner, der har formået at bremse flugten fra folkeskolen.
Tal fra Københavns Kommune viser, at mens hver fjerde elev i 2012 begyndte i 0. klasse på en privatskole, gjaldt det i 2018 'kun' hver femte elev.
På Ellebjerg Skole er tallene vildere. Mens kun 41 procent af de forældre, der boede i Ellebjerg Skoles distrikt i 2013, lod deres børn indskrive i folkeskolen, er tallet i dag 64 procent.
»København har stoppet tendensen, og den modsatte bevægelse er i gang,« siger Andreas Rasch-Christensen og giver især foreningen Brug Folkeskolen æren.
»Som ambassadører går de ud og fortæller andre forældre, at folkeskolen er en god idé.«
Familien Rosenblad blev overbevist af en pædagog fra 0. klasse, der holdt foredrag i datterens børnehave, ligesom Brug Folkeskolen holdt møder, hvor forældre blev introduceret til skolen.
»Det var forældre, der ikke fik penge for at være der, og som ikke havde interesse i at tiltrække elever på samme måde, som skolen havde. Det virkede overbevisende.«
Resultatet var, at flere forældrepar i den andelsforening, hvor Anna Rosenblads familie bor, valgte folkeskolen til.
»Også et forældrepar, der havde tanker om en privat skole, skiftede mening.«
Da Edith Rosenblad for fire år siden for første gang gik i skole, havde hendes forældre nogle klare forventninger.
»Vi forventede, at Edith kom i en klasse, hvor hun kendte nogle i forvejen. Vi forventede legekammerater i klassen. Vi forventede, at elevsammensætningen afspejlede bydelen, vi bor i. Vi forventede kompetente og engagerede lærere, god undervisning, en god leder, at man arbejdede mod mobning og sikrede en god trivsel for både lærere og elever.«
»Vi forventede en skole, der bygningsmæssigt og indeklimamæssigt var i orden – og at toiletterne var i orden.«
Til gengæld er karaktergennemsnittet ikke noget, som Claus og Anna Rosenblad har skelet til. I dag ligger Ellebjerg Skole nummer 643 ud af 803 folkeskoler, når man måler på højeste karaktergennemsnit i udskolingen.
Det viser en opgørelse, som Politiken har lavet.
»Vi er bevidste om, at skolen er i så stor forandring, at hvis vi ser på karakterer fra udskolingen, ville det være en helt anden skole, vi ser, end den, vi oplever i indskolingen.«
På tirsdag skal femårige Esther Rosenblad så i skole for første gang.
»Vi har slet ikke tænkt i andre muligheder for hende – og denne gang har jeg ikke hørt en eneste, der siger noget dårligt om skolen.«
